Der skal måles metanudledning og fodereffektivitet på mindst 12.000 krydsningskalve i alt. Af Anders Fogh, Seges Innovation
Slagtekalve med en kødkvægsfar og en malkekvægsmor skal i fremtiden påvirke klimaet mindre. Derfor måler Seges Innovation og en række samarbejdspartnere lige nu fodereffektivitet og metanudledning hos fem danske slagtekalveproducenter.
De foreløbige resultater er udelukkende for blåkvæg, da der på nuværende tidspunkt er målinger på 2.900 blåkvægskalve med omkring 50 forskellige fædre.
Væsentlige forskelle i fodereffektivitet
Som forventet har kviekalvene en ringere fodereffektivitet end tyrekalvene. Forskellen er på omkring 3,7 MJ per kilo tilvækst, hvilket svarer til et otte procent højere foderforbrug. Både kvie- og tyrekalve har dog en bedre fodereffektivitet end renracede holstein tyrekalve.
Hos de fem fædre, som har de mest fodereffektive kalve, bruger kalvene i gennemsnit 7 MJ mindre foder per kilo tilvækst end kalve efter de fem fædre, hvor kalvene er mindst fodereffektive. Det svarer til, at fodereffektiviteten er omkring 16 procentpoint lavere. Der er fundet arvbarheder på otte procent for fodereffektivitet.
Også forskelle i metanudledning
Lidt overraskende er metanudledningen per kilo tilvækst højere for tyre end kvier. Tyrene udleder omkring 20 L metan mere per dag, hvilket svarer til cirka otte procentpoint.
Blandt de fem fædre, som har kalve, der udleder mindst metan, udleder kalvene i gennemsnit cirka 50 liter metan mindre per dag end kalvene efter de fem fædre, som udleder mest. Det svarer til en udledning, som er cirka 19 procentpoint lavere.
De første midlertidige resultater viser et potentiale for at kunne udvælge kødkvægstyre, der giver kalve med højere fodereffektivitet og mindre metanudledning.
Relaterede artikler
Kommentarer