Hos Wietse Duursma er der monteret 40 avancerede foderkasser. Foto: CRV.450.000 kroner.
Det er, hvad forbedret fodereffektivitet er værd for den hollandske mælkeproducent Wietse Duursma. Hans 300 holsteinkøer leverer årligt tre mio. kg mælk, og han anslår værdien af en højere energiudnyttelse til være 15 øre pr. kg mælk i sparede fodringsomkostninger.
»Men en bedre foderudnyttelse er også positiv for miljøet, fordi der bliver udledt færre drivhusgasser og forbrugt mindre landareal til foderproduktion. Så det er en win-win-situation for alle parter«, forklarer han.
Sammen med fire andre bedrifter deltager han i undersøgelser af foderoptagelsen og energiudnyttelsen på enkeltko-niveau for at finde frem til det bedste avlsmateriale, når det gælder fodereffektivitet. Det sker ved hjælp af foderkasser med koidentifikation og vejeceller.
Avl sparer foder
Bag undersøgelsen står det hollandske avlsselskab CRV, der er repræsenteret af Breed’n’care i Danmark. CRV har været i gang med at beregne avlsværdier på fodereffektivitet på siden 2017, så det kan blive et af fremtidens avlsmål.
»Der er ingen andre avlsvirksomheder i verden, der investerer så massivt i at indsamle data om det reelle foderforbrug. Vores ambition er at kunne reducere foderomkostningerne med ti procent alene gennem avlsarbejdet«, forklarer avlsspecialist Pieter van Goor, CRV.
Denne og en lang andre historier om foder og fodring af kvæg, kan du læse i LandbrugsAvisen i morgen.
Faktaboks
Mange data:
- Foruden foderoptagelsen registreres også koens ydelse, vandoptagelse, vægt og adfærd sammen med en række sundhedsdata.
- CRV bruger foreløbig 15 mio. kr. på at definere det nye avlsmål.
Relaterede artikler
Kommentarer