Bedrift på slankekur: Sælger fodervogn og sparer energi
Familien Hardebol har siden 2016 været i gang med at omstille deres mælkeproduktion til et græsbaseret system. Allerede nu har de høstet store besparelser på energi ved at lukke køerne ud. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG, juni 2018.

Det er helt rart ikke længere at have en fuldfodervogn.

Den i nogles øjne opsigtsvækkende bemærkning kommer fra Mark Hardebol, mælkeproducent ved Ribe.
Siden 2016 har han og hustruen Anne været i gang med en omstilling fra intensiv mælkeproduktion med højt input til den mere ekstensive form i konceptet Pure Graze, og salget af fuldfodervognen markerer en af flere milepæle i omstillingen.

Parret er på vej mod et system, hvor køerne kælver i forårsmånederne, og hvor besætningen er på græs i flest mulige dage om året, og derfor blev fuldfodervognen som forventet overflødig.

»Køerne er senlakterende i vintermånederne og skal kun fodres med grovfoder. Det kan jeg klare med gummigeden, og derfor blev fuldfodervognen solgt«, fortæller Mark Hardebol.

Færre kWh

Med frasalget af vognen forsvandt der også omkostninger til vedligehold og reparationer, og samme logik forsøger Mark Hardebol at udbrede til flere dele af bedriften.

Eksempelvis sparer han strøm til lys, skrabere og kobørster, når dyrene tilbringer timerne på marken frem for i stalden. Og elmåleren kørte ligeledes langsommere i perioden fra nytår til begyndelsen af april, hvor køerne kun blev malket én gang i døgnet.

Hver for sig er det små besparelser, men summeret op bliver de betydelige, bemærker Mark Hardebol.

»Vi kunne i hvert fald hurtigt se omkostningerne stige, da stalddøren blev lukket i december måned. Vi kan måske ikke helt nå dertil, hvor dyrene altid er ude, men en kort staldsæson er et af de fremtidige mål«, erklærer han.

På de vejrmæssigt bedste vinterdage har han lukket køerne ud til glæde for såvel tosom firbenede.

»Jeg troede ikke, at jeg ville få det sådan, men nu har jeg lyst til at lukke køerne ud, så snart vejret tillader det.

Tidligere tænkte jeg mere på, at det var praktisk at holde døren lukket hele vinterperioden, men nu kan jeg se, at de gerne vil ud, og så slipper vi også lidt lettere i stalden, hvis køerne ikke er inde,« fortæller han.

Mentale barrierer

Den mentale erkendelse og omstilling arbejder Mark Hardebol meget med.

»Det er mine tanker og vaner, som skal omstilles mest. Køerne kan hurtigt vænne sig til sæsonkælvning, mere afgræsning og simpel fodring. Jeg skal arbejde lidt mere med det, og derfor kan omstillingen til Pure Graze ikke tages på én sæson«, mener Mark Hardebol.

Helt som forventet er køernes ydelse faldet en anelse, og den iagttagelse kan give anledning til frustrationer for selv den mest rutinerede.

Holistisk afgræsning på Svanholm: Godt for landmand, ko og klima 9. februar · 00:00

Mark Hardebol fandt selv først ro ved udviklingen, da han kiggede på kassekreditten.

»Vi har reduceret vores omkostninger ret markant, og samlet set betyder det, at vi i 2017 tjente flere penge, end vi forventede. Vi har ikke solgt mere mælk, men stykomkostningerne er faldet«, forklarer han.

Eksempelvis har maskinstationen fået mindre at lave, fordi køerne selv henter deres foder på marken og selv bringer gødningen ud. Og med flere dage på græs er sundheden også forbedret, og det har medført færre besøg af dyrlæge og klovbeskærer.

For 2018 er der afsat én million kroner til kontante kapacitetsomkostninger og tilsvarende én million kroner
til stykomkostninger.

Sidstnævnte skal efter planen reduceres med 100 til 200.000 kroner over de kommende år.

»Vi kan ikke reducere de kontante kapacitetsomkostninger i samme takt. Men til vinter planlægger jeg, at køerne selv skal æde ensilagen i plansiloerne, og det vil gøre det muligt at bytte gummigeden til en mindre én, og det vil forhåbentlig medføre færre kapacitetsomkostninger«, fortæller Mark Hardebol.

I årets budget er der også afsat penge til forbedring af drivvejene, så de kan modstå dage med regn.

»Drivvejene viste sig at være bedriftens akilleshæl i det våde efterår i 2017. Derfor kommer vi ikke udenom at investere i bedre adgang til græsmarkerne«, siger Mark Hardebol.

Bedre til afgræsning

Selvom køernes ydelse er faldet i forbindelse med omlægningen, forventer Mark Hardebol en stigende ydelse de kommende år.

Den ekstra mælk skal blandt andet komme, når han får et bedre greb om afgræsningen og når køerne kommer til at kælve i en kompakt periode.

»I år får vi kalve i fem måneder, men det vil jeg gerne snævre ind til tre-fi re måneder og de fl este køer skal kælve, når græsset er bedst. Det vil give mere mælk,« mener Mark Hardebol.

Kælvningsperioden skal kortes op ved kun at inseminere med jersey i de første tre uger af  insemineringsperioden og sælge de køer og kvier, som skal kælve sidst på sæsonen
i år.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.