Begræns brugen af antibiotika både for dyr og menneskers skyld

Seges giver gode råd om brug af antibiotika hos kvæg, så risikoen for resistens minimeres

Fra 2050 kan antibiotikaresistens koste 10 mio. mennesker livet årligt. Sådan lyder en dyster forudsigelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der peger på antibiotikaresistens som en af de største sundhedsmæssige trusler. Derfor skal man forebygge antibiotikaresistens også i kvægbruget, skriver dyrlæge Henrik Læssøe Martin i en artikel på LandbrugsInfo. Ud over betydningen for mennesker kan resistens i øvrigt også komme til at betyde noget for bekæmpelse af sygdomme hos kvæg på lidt længere sigt. 

Resistens er, når antibiotika ikke længere virker over for de sygdomme, man bruger dem mod. Når præparatet ikke længere slår de bakterier ihjel, som de plejer, eller i hvert fald ikke alle sammen. Ofte kan man så bruge et andet præparat, men hvis bakterier bliver resistente over for mange præparater (multiresistens) kan det blive svært at behandle visse sygdomme.

Hvis vi ikke passer på, risikerer vi ifølge Henrik Læssøe Martin at miste vores allervigtigste redskab til behandling af en række dødelige sygdomme hos både dyr og mennesker. 

Baggrund

Resistens kan opstå ved små tilfældige ændringer af bakteriernes gener. Ændringer, der gør, at bakterierne overlever behandling. De bakterier, der overlever behandling, vil udvikle sig, og så har man balladen. Den sygdom, som bakterierne forårsager kan blive svær at behandle eller kan i hvert fald kræve en anden behandling. 

Jo mere antibiotika, man bruger, des flere bakterier bliver udsat for antibiotika og risikerer at udvikle resistens. Derfor skal man ikke bruge mere end højst nødvendigt. 

Resistens kan også overføres mellem forskellige typer af bakterier, som er i tæt kontakt med hinanden, for eksempel i tarmen. Man kan sige, at bakterier kan ’smitte’ hinanden med resistens. Det er også årsagen til, at resistente bakterier fra dyr kan overføres til mennesker, skriver Henrik Læssøe Martin.

To typer

Antibiotika kan deles op i smalspektrede og bredspektrede. Smalspektrede virker kun på bestemte arter af bakterier. Det gælder mange typer penicillin. Bredspektrede virker på mange arter af bakterier. Da de smalspektrede antibiotika kun rammer få bakteriearter, er de mindre tilbøjelige til at udvikle resistens hos bakterierne. 

Bredspektrede virker på mange bakteriearter. Dermed er risikoen for at udvikle resistens også større. 
Bredspektrede antibiotika bruger man, hvis man ikke ved præcis, hvilke bakterier, der er årsag til sygdommen, men så snart man finder ud af mere specifikt, hvilken bakterie, der er tale om, bør man skifte til et virksomt smalspektret antibiotika.

Kvægbrugets rolle i forhold til antibiotikaresistens

Endnu er der ikke de store problemer med resistens i dansk kvægbrug. Der opstår dog nu og da bekymring i forhold til resistens. Antibiotika-resistens og nedsat følsomhed over for antibiotika opleves ifølge Henrik Læssøe Martin ofte ved infektioner med Mycoplasma, colibakterier og stafylokokker. Multiresistens er set ved udbrud af salmonella, ligesom MRSA er fundet i både tankmælksprøver og i næsehulen hos slagtekalve.

- Selvom problemer med antibiotika-resistens på nuværende tidspunkt er begrænsede, så er der altså alligevel god grund til, at vi altid bruger antibiotika med omtanke, - at vi forsøger at begrænse brugen mest muligt, og at vi løbende ved laboratorieundersøgelser sikrer os, at vi anvender de mest målrettede og mest smalspektrede præparater, skriver han.

Faktaboks

Sådan forebygger du som kvægbruger resistens

  • Undgå at behandle kalve med antibiotika via munden (oral behandling), fordi det udgør en unødig stor risiko for, at der udvikles resistente bakterier. Bl.a. fordi det rammer alle bakterier i tarmen – også de gode - og fordi det kræver en højere dosis.
  • Anvend aldrig ’penicillin-mælk’ til fodring af kalve, fordi det unødigt udsætter en masse bakterier for antibiotika.
  • Når det er nødvendigt at anvende antibiotika, så brug i videst muligt omfang kun penicillin, som er smalspektret. Få tilpasset dine besætningsdiagnoser, hvis bredspektrede præparater kan erstattes med smalspektrede penicilliner.
  • Ved yverbetændelse bør du, hvis koen ikke er syg, afvente laboratoriesvar på mælkeprøve, så du kan vurdere, om det er nødvendigt at behandle, og så du eller din dyrlæge kan vælge den mest effektive og smalspektrede behandling.
  • Sørg for god hygiejne generelt for at forebygge sygdom - især omkring kælvningsbokse, kalvebokse, fodring af kalve og omkring malkning, hvor dyrene er mest udsatte.
  • Brug handsker, specielt når du behandler et dyr med antibiotika, så du ikke får antibiotika på dig.
  • Vask jævnligt dine hænder i løbet af arbejdsdagen, og når du forlader stalden, så du ikke spreder bakterier.
  • Skift arbejdstøj, når det bliver beskidt. Skift til rent tøj, når du forlader stalden efter arbejdstid.

Kilde: LandbrugsInfo

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.