Beregner: Regn selv en fair pris på grovfoder ud fra lokale forhold

Seges har lavet et program, der kan beregne en fair grovfoderpris 

(Rettet 9/9-23 7:48 - den omtalte beregner kan tilgås af alle og kræver ikke som det tidligere fremgik adgang til LandbrugsInfo)

Grovfoder skal konkurrere med andre afgrøder, og med de meget svingende priser, kan det være svært at fastsætte en fair pris, når naboer handler grovfoder. 

Det har Seges nu gjort nemmere ved at lave et beregningsværktøj, som regner ud, hvilken pris for grovfoder, der giver planteavleren samme økonomi som med traditionelle salgsafgrøder – den såkaldte optimeringspris.  

Optimeringsprisen dækker stykomkostninger, maskin- og arbejdsomkostninger samt jordleje svarende til dækningsbidrag efter maskiner og arbejde fra den relevante alternativafgrøde (typisk vårbyg dyrket med handelsgødning).

Værktøjet tager højde for, individuelle forhold, som man selv taster, og som ofte kan afvige fra generelle forhold. 

Økonomien afhænger bl.a. af, hvilken afgrøde grovfoderet erstatter, og hvilket udbyttepotentiale der i afgrøderne. På jorder hvor grovfoderet giver et forholdsvis godt udbytte i forhold til traditionelle planteavlsafgrøder, vil det være lettere at sætte en pris på grovfoderet, hvor begge parter i handlen kan være tilfredse. Ofte vil majs kunne erstatte vårbyg for en planteavler, og derfor er der i beregneren givet mulighed for at regne et dækningsbidrag efter arbejds- og maskinomkostninger (DBII) for netop vårbyg. Der kan i stedet vælges at angive et niveau for DBII, og herved kan indtjeningen fra andre afgrøder også danne baggrund for egen optimeringspris.

Gødskning af afgrøderne udgør en betydelig omkostning, hvis der fuldgødskes med handelsgødning. Der kan dog være stor forskel på tilgængeligheden af gylle rundt om i landet, og derfor vil der være nogle planteavlere, der har gylle tilgængeligt i forvejen, og andre steder hvor det kun er husdyrproducenter, der har det tilgængeligt.

Beregneren kan findes her
 
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.