Billeder: Pandelokker og kvieøjne - jagten sat ind på den mest sexede ko

Nogle køer er nok lidt mere søde - og måske endda flirtende - end andre set med det menneskelige øje. Nu vil briterne finde den mest sexede ko. Se et udpluk af de tilmeldte køer i billedfeltet.

De fleste kvægbrugere kan sikkert nikke genkendende til, at der altid er én ko, som skiller sig ud ved at være særlig smuk eller unik.

I Storbritannien har planteforædleren RAGT skudt en en konkurrence i gang for lige netop disse særligt smukke, karismatiske eller unikke køer, skriver netavisen fwi.co.uk, der understreger, at det ikke er en tidlig aprilsnar.

Alle britiske farmere kan deltage. Det kræver blot, at man tager et billede af den tilmeldte ko og uploader det på enten Twitter eller Facebook med taggene #BritainsSexiestCow og @ragtseedsuk. 

Konkurrencen første dag var  - selvfølgelig - Valentines Dag 14. februar, og sidste tilmeldingsdag er 14. marts.

Ejeren af Storbritanniens mest sexede ko vil, ud over den prestigefyldte titel, vinde et spaophold for to og desuden et fotoshoot af den sexede ko, skriver fwi.co.uk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.