Billigt foder giver top-DB

»De må klare sig udelukkende med græs fra maj og til efteråret, når de kommer hjem«.

Sådan lyder lidt af opskriften på lave omkostninger hos Sven-Erik Olesen, der har en besætning med 33 Limousiner.

Om vinteren hedder det wrap og hø, han selv laver.

Sven-Erik Olsens strategi er interessant, for i den seneste
sammenligning af 45 kødkvægavlere ligger han nummer et målt på dækningsbidrag.

Når man ser på ’rest til dækning af kapacitetsomkostninger’ står der 6.640 kr. ud for Sven-Erik Olsen, mens gennemsnittet må nøjes med 4.721 kr. pr. kødproducerende enhed (KPE).

»Jeg synes da ikke, jeg gør noget særligt«, siger han, og konsulenten, Niels Christian Tramm hos Agrovi, har endda været efter ham, fordi han ikke tjener penge på naturpleje. Det bør man have øje for, mener han.

Sven-Erik Olsen udmærker sig til gengæld på lave udgifter, mere end imponerende tilvækst og klassificeringer.

»Jeg fodrer med mit eget korn, som jeg valser. Det man laver selv er det billigste. Og så køber jeg rapskager i stedet for færdigblaning. Skidt med, at de skal gå en måned mere end andre«, lyder hans enkle forklaring.

Billig menu

Tallene bekræfter det. Sven-Erik Olsen bruger de samme penge på korn som gennemsnittet, ca. 1.000 kr. pr. KPE. Når det kommer til kraftfoder bruger han til gengæld kun 50 kr. pr. KPE, hvor gennemsnittet bruger 200 kr. Kalveblanding køber han slet ikke, mens gennemsnittet køber for 680 kr. pr. KPE.

»Der er nogen, der køber vildt ind, jeg kan slet ikke forstå, det skulle være nødvendigt«, siger han.

Når det kniber med at finde græs i naturarealerne omkring 1. november, kommer dyrene på stald. De kan gå ud og ind, som de vil. Kalvene tages fra, og det er dem, der får korn og rapskager.

De kan æde ad libitum fra automater, så de er klar til at slagte, når de er 12 til 13 måneder.

»Køerne får kun lidt korn for at dressere dem, hvis de skal i fanggitter, og så måske når de har kælvet, så de kan komme godt i gang med mælkeproduktionen«, tilføjer han.

De får en balle hø eller wrap og må selv hente det. Kalvene får derimod doseret wrap foran sig, og de får også det bedste, hvis der er forskel på kvaliteten.

Eget hø og wrap

Med til historien hører, at hø og wrap kommer fra egne arealer. Det er især ukurante arealer, f.eks. ved mosen, der er lagt om til wrap, så den alternative dyrkningsværdi er ikke høj.

Markerne lægges om cirka hvert femte år med en blanding 41 til slæt og afgræsning.

En pudsig detalje er, at Sven-Erik Olsen også bruger 25 procent mindre på strøelse end gennemsnittet.

Dér har han nok glæde af den strørobot, han fik sat ind, da han for 10 år siden byggede ny stald. Den strør bedre, og der går mindre til spilde.

»En bigballe er en dejlig ting, men den er ikke let at splitte ad selv. Men strørobotten kan«, forklarer han.

Læs mere i seneste nummer af magasinet Kødkvæg