Biogas er nøglen: Første danske klimaneutrale mælk giver håb

Ugen på spidsen: Kroghsminde kan især takke sit biogasanlæg for, at der hver dag kan produceres 3.000 kg mælk med et positivt klimaaftryk. Den opskrift kan rigtig mange mælkeproducenter bruge til at reducere deres klimaaftryk, hvis biogas bliver en god busines case, vurderer ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Hvis ikke covid-19 havde væltet helt rundt på alle dagsordener i denne og forrige uge og sat en meget akut og alvorlig ny dagsorden, havde nyheden om Naturmælks ægte klimaneutrale mælk forhåbentlig fået al den opmærksomhed, den fortjente.

Når Naturmælks bestyrelsesformand Jens Krogh på sin slægtsgård Kroghsminde kan producere ca. 3.000 kg klimaneutral mælk om dagen, er det egentlig ikke, fordi han gør noget særligt i sin klimaindsats.

Det særlige er snarere, at han gik tidligt i gang og har brugt rigtig mange af værktøjerne i klima-værktøjskassen.

Der er blandt andet arbejdet med generelle energibesparelser, mælkekøling med køernes drikkevand, sædskifte, udskiftningsprocent, jordbearbejdning, foderkvalitet og et gårdbiogasanlæg - og omdrejningspunktet i det hele været klimahandlingsplaner siden 2012, der på bedriftsniveau har anvist og prioriteret klimahandlingsmulighederne.

I de kommende år skal der blandt andet arbejdes med reduceret kælvningsalder, forlænget laktation og dyrkning af lupiner til udfasning af indkøbte proteinkilder i fodringen.

Han bruger de værktøjer, der er til rådighed. Og de er i princippet til rådighed for alle.

Ingen succes til en start

Det er klart, at de ca. 2,5 mio. kW, som bedriftens biogasanlæg årligt producerer, gør en enorm forskel og samlet set betyder, at bedriften fortrænger flere drivhusgasser, end den udleder - også når mælkeproduktionens metan tælles med.

Det har Jens Krogh så også måttet tage en del både økonomiske og mentale tæsk for at få til at virke.

Blandt andet var hans gårdbiogasanlæg ingen lønsom succes fra starten af, men har krævet stort arbejde og ekstra investeringer.

Tvivlsomme tilsætningsstoffer

Trækkes biogassen ud af regnestykket, ligger Kroghminde på omkring 0,9 kg CO2-ekvivalenter pr. kg. produceret mælk. Det er absolut godkendt som et tal i den pæne ende efter danske forhold og helt i top, når vi kigger på mælkeproduktion globalt.

Men det er også et tal, der er ekstremt svært at reducere yderligere, med mindre metanhæmmende tilsætningsstoffer til foderet udvikles og kan bruges uden væsentlige bivirkninger eller negative sideeffekter.

Helt at fjerne metan kan de næppe, og formentlig slet ikke hos økologerne, som er restriktive i brugen af tilsætningsstoffer.

Gas skal være god business

Så biogas er på mange måder vejen frem og bør derfor prioriteres i det politiske arbejde omkring fremtidens klimaplaner.

Her er den klart bedste håndsrækning, politikerne kan give, at støtteordningerne for fremtidens biogas gør etableringen til en god business case.

Men lige nu gælder det om at stå covid-19 igennem og komme ud på den anden side.

Derfor de varmeste hilsener herfra til alle jer, der i disse ekstremt vanskelige uger sørger for, at der fortsat er mælk og kød i køledisken - og brød og grøntsager at købe. Af hjertet tak!

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

 

 

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.