Blå koste har givet fem millioner køer klø - på den gode måde

DeLaval har netop solgt sin kobørste nr. 100.000 og udbyder nu en 2022-version

Rundt om i verden får over fem millioner køer klø - på den gode måde - af DeLavals kobørster. Det store antal er nået ved at sælge 100.000 kobørster siden lanceringen i 2003. Det skriver DeLaval i en pressemeddelelse.

Kobørste nr. 100.000 er netop monteret hos Sophie og Christopher Lode, som driver mælkebdriften Basse Moriere Farm i Frankrig. De valgte kobørsten pga. dens egenskaber og fordi den benyttes hos flere af deres kollegaer.

Samtidig med fejringen af kobørste nr. 100.000 lancerer DeLaval nu en 2022 patenteret version, DeLaval svingende kobørste SCB3. Om den opdaterede version skriver Delaval, at den er endnu mere robust og nemmere at installere.

"Derudover har vi reduceret emballagematerialet, så vi nu kan få plads til 30% flere børster i en lastbil, hvilket resulterer i færre transporter," siger William Eriksson, Cluster Solution Manager.

”Køerne vælger selv, når de gerne vil børstes og børsten starter med at rotere, når den er i kontakt med koen. Den svinger frit i alle retninger og børsterne har den rigtige længde og hårdhed til at stimulere blodcirkulationen, mens den hjælper koen med at blive ren og rolig”, siger Eriksson.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.