Bliv nu seriøse, kritikere: Der er intet reelt alternativ til Arla

Ugen på spidsen: Arla giver en afsætningssikkerhed og nogle vækstmuligheder, der næppe kan overvurderes i disse ellers relativt usikre tider for mælkeproducenterne, mener ugens klummeskribent.

Jeg kan ikke mindes en længere sammenhængende periode uden kritik af Arla fra Landsfor-eningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) samt en mindre gruppe af svenske mælkepro-ducenter.

Forleden meddelte LDM-formanden, at han stod klar med øksen, hvis Arla-træet blev ved at sætte for mange sideskud.

Han måtte siden trække delvist i land, for sideskud kan jo godt udvikle sig til lukrative forret-ninger, påpegede vakse LDM-medlemmer.

Bemærkelsesværdigt var det også, da LDM-formanden tidligere i år beklagede sig over, at Arla udgjorde et monopol, fordi der intet dansk alternativ var at levere mælk til.

Det havde han sådan set ret i. Men at det er gået sådan, er jo helt bevidst, for det skyldes alt-så, at solide flertal af besindige bønder på demokratisk vis i kompetente forsamlinger har luk-ket andelsmejeri efter andelsmejeri efter andelsmejeri for at opnå rationaliseringsgevinster og adgang til nye markeder og dermed vækst hjemme på egen bedrift.

Arla er sådan set bare den foreløbige fuldbyrdelse af disse mælkeproducenters vision.

Masser af alternativer - og risici

Desuden passer det ikke, at der ikke er alternativer. Der er spotmarkedet. Der er nordtyske mejerier. Der er adskillige veldrevne selvstændige mejerier med niche- og specialproduktioner. Der er gårdmejerier. Drikkemælksautomater til stalddørssalg. Og to veletablerede øko-mejerier.

Men det er rigtigt, at der ikke er mange alternativer med samme indbyggede budgetsikkerhed som Arla. Med det andelsejede Arla er stort set hele afsætningssiden af at være mælkeprodu-cent på plads fra dag et af. Og det er som udgangspunkt ikke mejeriet, der begrænser dine vækstmuligheder. Ingen kø og ingen krav, som de fleste ikke kan opfylde.

Lige nu er der en del sydtyske mælkeproducenter med opsagte Danone-kontrakter, der er dybt usikre på bedriftens fremtid.

Hvad mon deres kreditgivere siger?

Leveringsret kan næppe overvurderes

Dermed er vi fremme ved pointen, som er styrken i et andelsmejeri som Arla. De henter mæl-ken. De sælger den. Og alle andelshavere får samme pris for første som for sidste kilo, hvad enten de har været med, siden Ruder Konge var Knægt eller leverede mælk for første gang i går, og uanset om de har 30, 300 eller 3.000 køer. Plus/minus div. tillæg og fradrag, som dog beregnes på et gennemskueligt grundlag.

Jeg siger ikke, at man skal elske Arla. Arla har helt sikkert udfordringer, og mejeriet må helt naturligt tåle kritik fra sine ejere og konstant lade sig måle på sine præstationer (læs: afreg-ningsprisen). Men jeg gad godt se bare ét seriøst alternativ til Arla fra den mere skingre del af kritikerne.

Nej vel?

Så stil nu forsigtigt øksen hen i brændeskuret og lad os få det her til at spille max.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.