Briter har fået øjnene op for værdien af kønssorteret sæd

Det er ikke kun i Danmark, at der er sket et skift i retning af at bruge kønssorteret sæd og kødkvægsæd på malkeracer. Også i Storbritannien har de fået øjnene op for økonomien idet.

Brugen af kønssorteret sæd fra både malke- og kødracer, har betydet for familien Murley at de har kunne fokusere mere på genetik, når det kommer til at avle nye kvier, det skriver Farmers Guardian. 

Familien Murley har siden 1976 drevet to nabogårde med sammenlagt 101 hektar jord. 

De holder desuden 300 jerseykøer, hvoraf 130 kælver i foråret og 170 kælver i efteråret, på de to forskellige gårde. 

Gårdene leverer mælk til Arla. Mælken ligger med en fedtprocent på 5.85% og 4.05% protein.

Den ene gård med de 130 forårskælvere malker en gang dagligt med ydelse på omkring 4,000 liter, og de 170 efterårskælvere malkes to gange dagligt med ydelse omkring 5,500 liter. 

I 2019 valgte brødrene at skifte fra jersey sæd til kønssorteret kødkvægssæd. Beslutningen kom som følge af den lave pris de kunne få for jerseytyre og industriens ønske om at producere færre tyre. 

Med den kønssorterede sæd er de stadig sikre på at kunne få og avle på den næste generations kvier, samtidig med at de tyre der fødes kan bruges til slagt for bedre pris end renracede jersey. 

Efter skiftet til det kønssorterede sæd har der ikke været set nogen ændringer i fødsels- og kælvningsindeks, hverken hos køer eller kvier. 

En avlskonsulent fra Cogent, der forhandler kønssorteret sæd, fortæller, at de med et program kan udregne den specifikke økonomiske fortjeneste der er i at investere i genetik. 

Lisa Hopwood, der arbejder som avls- og genetikkonsulent, har arbejdet med familien Murley, på at finde frem til de nøjagtige tal over værdien af det kønssorterede sæd har haft på deres gårde. 

Lisa Hopwood forklarer til Farmers Guardian, at årsagen til interessen i disse tal, kommer af at britiske landmænd i det hele taget bruger mange tusinde pund årligt på genetik.

Ved at benytte de tal der kan indhentes fra de enkelte gårde og besætninger, kan programmet bruges til at forstå de genetiske værdier, og hjælpe kunden med at tage beslutninger omkring valg af tyr eksempelvis. 

"Ved at medregne data såsom, drægtighedsrater, omløbningsrate, omkostninger per rør, genetisk værdig og kalvepriser, kan vi udregne den værdi der kan opnås for hver gård." 

Førhen da der blev brugt konventionel sæd, ville de se omkring 70-80 tyrekalve om året. Fra de lavede skiftet til kønssorteret sæd i 2019 er der kun blevet født fire jersey tyrekalve.

Med den store succes ved brugen af kønssorteret sæd, har familien kunne avle på de dyr der har haft bedst performance, og resten er blevet insemineret med kødkvægs sæd. 

De regner med at tage avlen et trin videre og avle med kønssorteret kødkvægsæd da tyrekalvene opnår en præmium pris i modsætning til kviekalvene. 

De overvejer desuden at de i fremtiden vil investere i at få alle deres avls dyr genetisk testet for virkelig at kunne gøre avlen mere specifik.