
Sand fungerer for mange landmænd godt som materiale i sengebåsene. Det er med til at reducerer infektioner, det kan genbruges og gøre overfladerne mere skridsikre, skriver Dairy Global.
Men sand er ikke kun godt. Det påvirker jordens sundhed negativt, hvorimod strå og spåner påvirker det positivt ved bl.a. at give næring til jorden når det spredes med gylle.
Påvirkning af jordmiljøet
Hvordan og hvor meget sand påvirker jordmiljøet afhænger hvilken type sand der bliver brugt og hvordan jordmiljøet er i forvejen. For nogle typer jord er det en fordel med lidt sand, så drænage af jorden bliver bedre.
Hvis der ligger meget sand på toppen af ens mark, vil vandet blive sværere for planterne at optage samtidig med at næringsstofferne nemmere forsvinder.
Selvom mange systemer forsøger at genbruge sandet fra gyllen, er det umuligt at undgå alt sand bliver filtreret fra.
Slider på udstyret
Afhængig af hvilken type separationsmekanisme man har til at skille sandet fra gyllen, kan der være mere eller mindre sand tilbage når det bruges som gødning. De bedste systemer filtrerer omkring 95 procent af sandet fra gyllen.
Udover at sandet kan påvirke jordmiljøet, så slider det på udstyret. Sandkornene fungerer som sandpapir og sliber de f.eks. de mekaniske dele til fjernelse af gyllen. Derudover kan sandet nemt stoppe rørene til og blokere bevægelige dele.
Man kan undgå at bruge mere sand end nødvendigt, ved at putte en madras under sandet. På den måde bliver sandlaget mindre.
Kommentarer