Butikskæde lancerer højprismælk fra "fritgående køer"

Britiske Asda sælger fra i dag 1. marts mælk fra køer, der med garanti er på græs 180 dage om året.

Fra 1. marts vil detailkæden Asda som den første større detailkæde i Storbritannien tilbyde mælk fra ’Free Range’ (fritgående) køer til de britiske forbrugere.  Det skriver Dairy Industry Newsletter. 

På emballagen vil et ’pasture promise’-logo garantere, at mælken kommer fra køer, som græsser 180 dage om året.

Samtidig garanteres mælkeproducenten en "rimelig pris" for råvaren. Asda har i den forbindelse indledt et samarbejde med Neil Darwent’s Free Range Dairy Network.

I første omgang vil kæden distribuere 70.000 liter Free Range-mælk om ugen til 109 udvalgte butikker, hvor man forventer at kunderne har interesse i højprisprodukter.

En to-liters Free Range-mælk kommer til at koste 1,5 pund (13,07 danske kroner), hvilket er mere end 50 procent over prisen på en to-liter standardmælk.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.