Crimpet majs er fuld af energi og lykkes lettere end vårbyg

Da Thorkild Thomsen for seks år siden begyndte at dyrke kernemajs, skyldtes det rent praktiske grunde i mark og sædskifte. I dag er han til gengæld på forkant med at bruge fodermidlet, som er et af de mest koncentrerede, man selv kan avle. Og det er ifølge hans kvægrådgiver blevet aktuelt med stigende priser på korn og proteinfoder.

»Vi begyndte, fordi vi havde nogle marker med bløde pletter, som vi ikke kunne høste, da vi ensilerede. Så lod vi dem stå og høstede dem med mejetærsker med bælter sidst i oktober og begyndelsen af november. At dyrene så kvitterer for det, er bare dejligt«, forklarer han.

Mejetærskeren kunne sagtens køre, og den kunne læsse af i enderne, ikke som ved majssnitning, hvor vognen skal køre ved siden af.

»Det er jo den, der kører fast og ødelægger markerne«, siger han.

Thorkild Thomsen fik smag for det, og da han har noget lavtliggende jord, der egner sig bedst til græs, begyndte han også at lave kernemajs dér, når græsset skal lægges om.

»Hvis vi sår vårbyg efter græs, kommer der stankelbenslarver og ødelægger det. De kan ikke nå at ødelægge majs, der gror fra dem«, siger han.

Flexer arealet

Nu er systemet sådan, at han skal have 40 hektar majs til grovfoder. Så sår han 50 hektar og bruger det overskydende til kernemajs.

»Vi kender ikke majsudbytterne på forhånd, men når vi kan se, der er høstet nok, kan det sidste stå til kernemajs«, fortæller Thorkild Thomsen.

Det er bedre end at dyrke korn. Vårbyg giver normalt ca. 5.500 FEN pr. hektar svarende til 66 hkg tør byg. Kernemajs giver i et normalt år 9.000 FEN pr. hektar.

I tørkeåret 2018 slog han rekord med 11.865 FEN pr. hektar i kernemajs.

»Det var et lavt stykke, og mens andres marker tørrede ud, stod vores majs med rødderne i vand. Vi vandede kun to gange, og det år var det ekstra meget værd«, siger han.

Skal ensileres

Udbyttet er højere end i korn, men udgifterne er også højere. Når maskinstationen har høstet majsen, kommer de og kværner den til groft majsmel med en haybuster. Samtidig tilsættes syre.

Den crimpede majs køres sammen i en stak med en 7 ton minilæsser, ligesom når man laver anden ensilage, og dækkes af med plastic. Det giver lidt ekstra udgifter i forhold til korn. Sidste år kostede høst, crimpning og syre 35 øre pr. FEN og alt inkl. 1,27 kr. pr. FEN, men ved større arealer vil det være relativt billigere. Prisen svarer til, hvis tør byg koster 93 kr. pr. hkg før valsning eller anden konservering.

Thorkild Thomsen foretrækker at have stakken i hus, da regnvand eller driller. Det gør det til gengæld nemmere, når det skal i foderblanderen med det øvrige foder.

Sidste år fik køerne 3 kg crimpet majs pr. ko pr. dag, men man kan komme op på 3,5-4 kg.

»Crimpet majs er særlig godt i et år, hvor majsensilagen er tungt fordøjelig, for så kan man nemmere spæde op med majsstivelse«, påpeger han.

Ifølge kvægrådgiver Niels Justesen vil kernemajs p.t. være interessant for mange kvægbrugere, men man bør lave sit eget regnestykke på økonomien.