Crowdfunding skal skaffe urter til 1.001 hektar hollandsk græs
Hollandske foreninger går sammen om en crowdfunding-kampagne, som skal få flere urter i græsmarkerne.

Hollandske landmænd skal opfordres til at så flere urter i græsmarkerne. Urterne giver større biodiversitet, mindre klimabelastning og mindsker behovet for tilførsel af gødning.

Det mener blandt andet den hollandske landboforening LTO. Sammen med flere andre organisationer og firmaet Pure Graze, har LTO netop åbnet for en crowdfunding-kampagne, hvor indbyggere i Holland kan donere et beløb, som bruges som et tilskud til indkøb af urteblandingerne.

Målet er, at 1.001 hektar hollandsk græs skal tilsås med urteblandinger i 2021.

Med hjælp af de indsamlede midler får mælkeproducenterne 50 procent rabat på køb af urteblandinger samt adgang til adgang til professionel rådgivning i dyrkning af græs og urter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.