Dagbog fra Letland: Markfolk bekæmper kummefryserkulde i staldene
Rene Nygaard ser frem til et år med besætning i topform.

Vinteren ligger som en tung kold dyne over det østlige Letland med 10-15 cm sne og kummefryserkoldt om natten og dagtemperatur som sniger sig op på minus 5.

Det giver nogle daglige udfordringer med at holde vandet frostfrit hos kvierne i de gamle russiske stalde.

Vinterdagene går med et team af markfolk, som tager rundt til staldene og tjekker om vandet løber frit, ellers får de vandet i gang igen, og så plejer det at gå godt resten af dagen indtil næste morgen.

Vi har selvfølgelig cirkulering og ”by pass” på alle vandledninger, men det er rørene til drikkekarrene og ventilerne i drikkekarrene, der fryser til. Når vandet cirkulerer igen, går markfolkene i værkstedet til renoveringsopgaver af maskiner samt rense afvandingsgrøfter for træer og buske.

Vi har kvierne opstaldet på to lokationer, de små kvier op til 10 ugers alderen er opstaldet på den nye ejendom.

Fra endt mælkefodring og til 14 måneder er kvierne på en lokation, og derfra flytter vi dem til en åben stald, og der har alle de drægtige kvier adgang til græsarealerne, fordi det kniber lidt med pladsen til alle kvier under tag.

Sidste sommer satte vi insemineringsalderen ned fra 16 måneder til 14 måneder, samtidig er vi kommet bagefter med at få kvierne til tyr.

Så da der ankommer to nye friske tyre fra Danmark midt på sommeren, så får de noget at lave med det samme. Det har resulteret i, at der kælver 60 kvier ind i marts og april, og et boom igen sidst i maj og juni på ca. 50 kvier.

Fodringen af løbekvier og drægtige kvier sker med en 50/50 bygærtehelsæd ad libitum på foderbordet og foderhække i folden.

Mineraler får de fra slikkesten. Det er en billig og simple fodring, der blot kræver, at der bliver fodret nok ud, så ingen kvier går forgæves til fodrestederne. Når kælvekvier er ca. 4 uger fra kælvning, tager vi dem til ejendommen med køerne, så de kan vænne sig til stalden og fodret her.

Vi har et græsareal til slæt på ca. 220 ha samt 65 ha afgræsningsgræs i omdrift – så vi skal omlægge ca. 75 ha græs om året. Det gør vi med en bygærteblanding med udlæg, som vi snitter til kvierne.

Til udlæg har forsøgt lidt med forskellige græsblandinger, hvor DLF Cutmax Digest er den, vi har størst succes med. Den græsblanding svarer til en dansk blanding 45 dog uden hvidkløver.

I år afprøver vi en DFL-frøblanding som BalticAgro forhandler, der er en tro kopi af blanding 45, pga. hårdere og længere vintre er rødsvinglen skiftet ud med timote og hundegræs. Når vinteren er ovre, må vi gøre status på, om græsblandingen kan klare vinteren her, og i løbet af året må vi følge, om den udbyttemæssigt kan levere samme flotte ydelse, som vi kan få fra Cutmax Digest.

De mange kviekælvninger, der kælver de næste par måneder, skal være med til at lukke hullet fra efterårets forgiftning, der har kostet os et kæmpe tab på mælkeindtægten.

Det er kun få køer, der døde direkte af kiddike-forgiftningen, men mange køer kælvede lige op til forgiftningen, og de kom aldrig rigtig i gang med at malke.

De køer, som har gået mere end halvdelen af drægtighedsperioden golder sig selv i månederne efter forgiftningen.

Vi er nede på 360 malkende køer og ca. 490 køer total, men normalt vi malker 450 til 475 køer om dagen. Vi har valgt at slagte dem, som ingen ydelse har og ikke vil få kalv inden for en fire måneders tid. Vi venter på, at de mange goldkøer kælver ind i de næste par måneder.

I alt venter der tæt på 160 kælvninger i marts og april, når kvierne tælles med.

Ydelsen pr. ko er pænt oppe igen, lidt under det niveau vi ønsker os, men med 29,6 kg EKM i gns. pr dag pr ko ved sidste ydelseskontrol, så går det den rigtige retning, og jeg tror på, at vi kommer over 30 kg EKM, når boomet i kælvningerne kommer inden for en månedstid.

Så jeg ser frem til et år, hvor besætningen igen er i topform.
 

Faktaboks

Rene Nygaard

 

Jeg er 41 år og fra Svenstrup ved Aalborg, er uddannet jordbrugstekniker ved Vejlby Landbrugsskole 2001 og har en akademiuddannelse i ledelse fra UCN 2014

Ansat ved SIA ”Agro-Dzelzava” i Letland siden marts 2015 som driftsleder for kvægproduktionen og nu som direktør. Mellem 2007 og 2015 ved Aarhus Universitet, Foulum som ledende jordbrugstekniker med ansvaret for kvægafdelingen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.