Danmark tager teten i Norden: Kødkvæg og slagtekalve skal afprøve metan-hæmmere

I løbet af efteråret indledes forsøg med metan-hæmmende foder i danske slagtekalve- og kødkvægsbesætninger.

Det er en bunden opgave for hele kvægbruget at bidrage til at reducere metanudledningen i de kommende år. Derfor er det ikke kun hos malkekøerne, at man skal afprøve forskellige fodermidler, som kan reducere udledningen af metan.

Til efteråret går Seges i gang med at teste fodermidler i slagtekalve- og kødkvægsbesætninger og det vil være de første nordiske forsøg i kødproduktion, skriver DLBR Slagtekalve i sit nyhedsbrev.

De to metan-hæmmende fodermidler Bovaer og nitrat er afprøvet i kødproducerende besætninger i Canada, USA og Australien. Her indikerer resultaterne, at der er gode reduktionsmuligheder.

- Vi vil dog rigtig gerne blive klogere på, hvor meget de to tilsætningsstoffer og danskrproduceret rapsfrø kan reducere metanudledningen i praksis i danske besætninger, siger Nikolaj Ingemann Nielsen, der som chefkonsulent i Seges Innovation står i spidsen for undersøgelsen.

Han peger på, at det fra dansk side er interessant at undersøge, hvor meget metanproduktionen påvirkes afhængigt af, om produktet tilsættes i en kraftfoderbaseret eller en grovfoderbaseret fodring.

Midt på sommeren fastlægges det, hvilke virkemidler der afprøves i slagtekalve- og kødkvægsbesætninger. Resultaterne fra de første afprøvninger forventes i slutningen af 2022. Foruden effekterne på metanreduktion, foderoptagelse, tilvækst og slagtekvalitet, fokuserer afprøvningerne også på de praktiske forhold ved fodring med henholdsvis Bovaer, nitrat og rapsfrø.

Faktaboks

Tre interessante virkemidler

  • Bovaer har vist 35 procent reduktion i metanudledning i en dansk malkekvægsbesætning uden nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse. Skal tildeles med cirka 0,5 gram per slagtekalv per foderdag. Forventes integreret i en mineralblanding. Prisen er ukendt.
  • Nitrat kan delvist erstatte indkøbt protein og dermed eventuelt være økonomisk fordelagtigt. Der opnås mindre effekt end Bovaer.
  • Rapsfrø kan dyrkes direkte på bedriften. Har kun vist seks til ti procent reduktion i metanudledning i danske forsøg på malkekøer med stigning i mælkeproduktion.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.