Betalt indhold af Vestjyllands andel

Danmarks eneste non-GM foderfabrik: Det er en kæmpe fordel

Vestjyllands Andel har dedikeret en hel fabrik til produktion af non-GM foder. Dermed er grovvareselskabet med til at skabe en lang række fordele for deres medlemmer.

Det er typisk Vestjyllands Andel!

Sådan fortæller non-GM producenten Jens Peter Bendtsen om det faktum, at Vestjyllands Andel har dedikeret en hel fabrik i Nordenskov til produktion af non-GM foder. Med typisk mener han således, at det stemmer godt overens med grovvareselskabets generelle filosofi.

”Det er den filosofi, man kører efter. Hvis der skal leveres non-GM foder, så ér det non-GM. Og så er jeg heller ikke i et dilemma. For jeg bliver jo bon´et, hvis der bliver taget prøver ude ved mig, og der er GM. Der er vi i samme båd", forklarer han videre.

Også non-GM producenten, Viggo Bloch, er begejstret for at kunne få leveret foder fra fabrikken i Nordenskov. Han fremhæver bl.a. mængden af papirarbejde, der bliver sparet.

"Det er en kæmpe fordel, at være blevet certificeret, fordi vi ikke har alt det papirarbejde. Man er også sikker på, at tingene er i orden. Fra min side giver det en tryghed, at man vil det her", påpeger Viggo Bloch.

Nyt koncept i stor vækst

Og netop efterspørgslen på non-GM foder må forventes at stige markant henover den kommende periode. Dét sker i kølvandet på Arlas beslutning om, at alle deres andelshavere fra 2021 skal have omlagt deres produktion til ikke-genmodificeret foder.

”Det er jo et relativt nyt koncept, som ikke desto mindre er i stor vækst. Der kommer hele tiden nye kunder til, og interessen må kun forventes at blive større, efter at Arla har fremlagt deres planer for fremtiden", fortæller Niels Blommegaard, produktchef hos Vestjyllands Andel.

Og spørger man producenterne selv, er der ingen tvivl om, at non-GM er en væsentlig del af fremtiden.

"Jeg tror, at det er en lys fremtid. Forbrugerne vil have differentieret mælk, og non GM-mælk er en del af det. Så jeg kan kun se fordele ved det", slutter Viggo Bloch.

Vil du høre mere om, hvordan Vestjyllands Andel kan løfte DIN non-GM produktion? Kontakt os her

Emneord sponsoreret, vestjyllands andel, non-GM foder, mælkeproduktion, differentieret mælk

Betalt indhold af Vestjyllands andel

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.