Danmarks største mælkeproducent trues af 3F-blokade

3F har varslet blokade mod afhentningen af mælk hos Jørgen Kjær Madsen fra på mandag.

Tegn overenskomst med os, eller vi forhindrer Arla i at afhente din mælk.

Danmarks største mælkeproducent, Jørn Kjær Madsen, er trængt op i en krog af 3F. Hvis ikke han indgår overenskomst med fagforeningen for de cirka 40 ansatte på bedriften ved Bramming, vil fagforeningens repræsentanter forhindre, at Arla afhenter 60 tons mælk dagligt.

3F oplyser til Landbrugsavisen.dk, at de har varslet konflikt med Jørn Kjær Madsen, fordi han ifølge dem giver nogle af sine ansatte mindre, end man ville få på 3F-overenskomst.

Som konseksvens af konflikten vil de overveje at bede andre fagforbund om sympatikonflikt, hvilket ville kunne resultere i, at Jørn Kjær Madsen ikke ville kunne få afhentet sin mælk.

»Hvis ikke Arla eller andre vil afhente mælken, er vi ekstremt sårbare. Vi har et produkt, som skal afhentes, fordi det er letfordæveligt. Og det ved 3F udemærket godt,« siger Jørn Kjær Madsen.

Han har kendskab til yderligere otte-ti mælkeproducenter, som er i fagforeningens søgelys.

Han rundsendte tidligere på ugen en mail til regionsbestyrelsen i Arla, hvori han gjorde opmærksom på den varslede blokade.

En orientering som tilsyneladende har medført, at Arla har indkaldt regionsbestyrelsen til ekstraordinært møde i Herning i dag for at drøfte sagen.

Opdateret onsdag kl. 13.50: Tidligere skrev vi, at Jørn Kjær Madsen havde fået den opfattelse, at han ikke vil kunne få afhentet mælk fra mandag. Ifølge 3F starter konflikten mandag, men en blokade af mælkeafhentningen vil først eventuelt senere komme på tale.

Landbrugsavisen.dk følger op på sagen...

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.