Danone: Mælkeprisstigninger først senere i 2016

Danone retter deres prognose for en stigende mælkepris.

Tidligere havde den globale fødevaregigant Danone forventet prisstigninger på mælkeprisen i tredje-fjerde kvartal i i år - eller i starten af det nye år.

Men nu ændrer de prognosen og vurderer først at få prisstigninger i andet halvår 2016, skriver Agrimoney.com.

Det er en stabil mælkeproduktion i Europa og New Zealand - trods de lavere priser - samt de kinesiske opkøberes tilbagetrukkenhed, som gør, at mælkeprisen fortsat er lav, vurderer Danone.

Tilbud på mælkeprodukter i Kina vil dog betyde, at der gøres indhug i lagrene i landet, vurderer Danones adm. direktør Emmanuel Faber. Det vil være et spørgsmål om måneder, før kineserne igen begynder at købe større mængder mælk, vurderer han.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.