Dansk undersøgelse vælter gammel viden om ammoniak i kvægstalde

Ny dansk undersøgelse er måske godt nyt for dansk landbrug i forhold til at ammoniakkrav, mener forsker.

Ammoniaktabet fra den mest anvendte gulvtype i danske kvægstalde er lavere end forventet. Det viser nye danske undersøgelser, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Hvis det også forholder sig på samme måde i andre staldtyper, så kan dansk landbrug måske hurtigere opfylde kravene om reduktion af ammoniakudledningen, mener forsker.

Ældre hollandske undersøgelser viser, at opbygning af gulvet i kvægstalde med henblik på kontinuerlig dræning af urinen samt hyppig fjernelse af den faste gødning kan reducere ammoniakudledningen med helt op til 50 procent sammenlignet med stalde med spaltegulv. Disse undersøgelser har dannet grundlag for en skønnet dansk ammoniakudledningsværdi for stalde indrettet med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb.

Sengebåsestalde til malkekøer har traditionelt været indrettet med spaltegulv i gangarealerne med underliggende gyllekanaler for opsamling af gyllen. I disse stalde sker fordampningen af ammoniak primært fra gyllekanalerne samt fra spaltegulvet.

Nu har Aarhus Universitet stået bag et projekt med nye danske målinger, der viser, at der kun er mindre forskelle mellem ammoniakemissionen fra de to systemer.

"Projektets målinger viser, at ammoniaktabet fra den mest anvendte gulvtype i kvægstalde er lavere end forventet. Hvis det også forholder sig på samme måde i andre staldtyper, så kan dansk landbrug måske hurtigere opfylde kravene om reduktion af ammoniakudledningen",  siger seniorrådgiver Peter Kai fra Institut for Ingeniørvidenskab.

Forskelle mellem forsøgsstalde og praktiske forhold

Målingerne i spaltestalden viste et gennemsnitligt tab på 1,2 kg ammoniak-kvælstof årligt per kvadratmeter. Det tilsvarende tab fra stalde med fast drænet gulv var på 1,0 kg, og altså langt fra den reduktion på 50 procent, som de ældre hollandske undersøgelser viste.

Standard-ammoniakemissionsværdierne for sengebåsestalde med henholdsvis spaltegulv og fast drænet gulv er 1,34 og 0,67 kg ammoniak-kvælstof årligt per kvadratmeter.

Peter Kai giver en mulig forklaring på den manglende forskel:

"De hollandske undersøgelser er udført i forsøgsstalde under meget kontrollerede – næsten laboratorielignende - forhold, mens vores undersøgelse er gennemført i almindelige produktionsstalde og under almindeligt forekommende driftsforhold", forklarer Peter Kai.

"Når gulvet i forsøgsstalden skrabes, så kan man forvente, at gulvet efterfølgende er fri for gødning, og at der ikke sker yderligere fordampning herfra. Under praktiske forhold er situationen en helt anden: Skrabeudstyret bliver slidt, gulve kan være ujævne eller have lunker, og man får ikke den forventede effekt".

Peter Kai peger endvidere på, at de hollandske undersøgelser er foretaget på specifikke gulvtyper. Den danske definition af fast drænet gulv har tilladt flere forskellige typer af fast gulv.

I projektet har der kun været ressourcer til at undersøge tre typer, mens en rapport udarbejdet af SEGES beskriver 12 forskellige typer af forventede lavemissionsgulve, hvoraf de ni er omfattet af definitionen på fast drænet gulv.

Andre forhold kan spille ind

Undersøgelserne er udført med nyudviklet og særdeles nøjagtigt måleudstyr, som har kunnet detektere selv mikroskopiske mængder ammoniak. Nu får forskerne langt flere måledata.

"Udvikling i måleudstyret giver nye og bedre mulighed for at udvikle gulv- og staldtyper, som reducerer ammoniakemissionen", forklarer Peter Kai.

Forskerne får bedre muligheder for at detektere mere præcist, hvor fordampning af ammoniak forekommer, og dermed hvor staldsystemet først og fremmest skal forbedres.

Peter Kai peger på, at andre forhold også kan spille ind på ammoniakemissionens størrelse. Det kan for eksempel være proteinindholdet i foderrationen.

Formand kræver hurtig afklaring

”Vi ser med stor bekymring på de nye tal, men forventer, at Miljøstyrelsen vil finde løsninger, der gør, at landmænd med fast drænede gulve ikke stilles ringere, end de er i dag,” udtaler formand Christian Lund.
”Det er helt essentielt, at der hurtigst muligt kommer en afklaring om konsekvenserne af den nye viden,” lyder det fra formanden. Her peger han bl.a. på, hvad de nye tal vil betyde for indsendte ansøgninger, der ikke er afsluttet endnu, samt hvilke muligheder, der er for at ændre på godkendelser, der er givet, men ikke realiseret endnu.
”Reguleringen skal selvfølgelig rettes efter bedste viden, men det må ikke betyde, at landmænd, der har fået en miljøgodkendelse eller har investeret og bygget i god tro bliver stillet ringere,” understreger Christian Lund.

Også med tilbagevirkende kraft frygter Christian Lund, at det kan give problemer.

”Vi er meget bekymrede for, at landmænd nær ammoniakfølsom kategori 1- eller 2-natur risikerer at få krav om yderligere reduktioner ud af det blå ved næste revurdering. Det vil være helt uacceptabelt, og understreger endnu en gang nødvendigheden af at få ændret ammoniakreguleringen,” slutter formanden.

Landbrug & Fødevarer følger sagen tæt, og vil løbende informere om konsekvenserne af den nye viden.

OBS: opdateret med formandens kommentarer kl 15.33

Faktaboks

Seniorrådgiver Peter Kai fra Institut for Ingeniørvidenskab har i samarbejde med Anders Peter Adamsen (tidligere AU, nu Seges) ledet undersøgelserne.

Projektet er finansieret via tilskud fra Mælkeafgiftsfonden, Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.