Dansk virksomhed samler 128 kloventusiaster

KVK Hydra Klov var i weekenden vært for den fjerde verdensomspændende klovkongres.

128 klovbeskærere, dyrlæger og forskere var i weekenden samlet til den fjerde klovkonference arrangeret af virksomheden KVK Hydra Klov.

For KVK Hydra Klov er målet med konferencen at give deltagerne viden om klovpleje, mulighed for at udveksle erfaringer knytte netværk på tværs af landegrænser.

Ifølge COO i KVK Hydra Klov Palle Fjord Thomsen kom de 128 deltagere fra 16 lande. Denne gang primært europæiske samt fra USA, idet covid-19 stadig afholder nogle fra at rejse. Ved de tidligere konferencer har der været deltagere fra Japan og Kina.

"Det giver deltagerne et rigtig godt netværk på tværs af landegrænserne, hvor de kan udveksle erfaringer med klovbeskæring, så konferencen handler ikke alene om de faglige input. Det er også en konference, der knytter faglig viden på tværs", udtaler Palle Fjord Thomsen.

Han ser frem til at byde velkommen til endnu en klovkonference i 2023.
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.