Danskerne drikker mindre mælk - men køber dyrere kartoner

Danskerne drikker mindre mælk, men vil i højere grad hellere have økologi og anden, dyrere mælk i indkøbskurven.

Danskerne drikker fortsat mindre mælk. I de seneste 12 måneder er forbruget af drikkemælk overordnet faldet med to pct. i Danmark viser tal indsamlet for Arla Foods.

De danske forbrugere drikker dog mere af de dyre mælketyper, idet først og fremmest øko-mælk går frem, mens den såkaldte billigmælk går tilbage. Salget af mælk i discountkategorien er faldet med knap tre pct. i de seneste 12 måneder, skriver foodculture.dk.

Marketingdirektør i Arla Foods Jakob Knudsen kalder udviklingen alvorlig:

”Mælk udgør over halvdelen af vores salg i Danmark rent volumenmæssigt. Derfor er det alvorligt, når forbruget falder med to pct., især fordi det også faldt i 2013,” siger Jakob Knudsen til Fagbladet Mejeri.

Sodavandsafgift og svensk undersøgelse kan ligge bag

Jakob Knudsen ser flere årsager til det faldende forbrug.

”Vi oplever en demografisk udvikling med små årgange, hvilket betyder færre børn, som ellers er blandt de bedste mælkedrikkere. Endvidere har en enkelt svensk undersøgelse i efteråret sat spørgsmålstegn ved mælkens positive egenskaber, hvilket naturligvis er ærgerligt, når vi har masser af dokumentation for det modsatte,” siger han.

Dertil er konkurrencen fra sodavand blevet skærpet, efter at sodavandsafgiften er sænket.

”Vi må desværre konstatere en vis sammenhæng mellem pris og forbrug. Hver gang sodavandsprisen falder, koster det et par glas mælk om måneden,” siger Jakob Knudsen.

Arla: Et alvorligt problem

Den såkaldte ’premiummælk’ - økomælk og konventionel mælk i mejeriernes egne mærker - har for første gang i flere år en større andel af markedet end ’billigmælken’.

Jakob Knudsen ser forskellige forklaringer på, at danskerne vælger økologisk frem for discountmælk.

”Først og fremmest er prisforskellen blevet mindre. Og så er økologi vel blevet endnu mere trendy,” forklarer Jakob Knudsen.

Danskerne ved ikke om mælken er sund

Afskeden med sodavandsafgiften kan være en faktor i danskernes dalende interesse for drikkemælk, medgiver vidensudviklingschef i Scandinavian Retail Institute, Mette Skovgaard Frich. Men det forklarer kun det dalende mælkeforbrug hos et vist segment af forbrugerne.

"Hvis prisen er lav og konkurrencedygtig, bliver sodavand i mindre grad et luksusprodukt, men her taler vi om en anden type forbrugere, end dem der vælger mælk fra, fordi de er i tvivl om, hvorvidt mælken er sund,” siger hun og begrunder andre typer forbrugeres fravalg af mælk med den sundheds-forvirring, der er forbundet med at drikke mælk:

”Mælken er blevet et elevatorprodukt. Mange forbrugere er skeptiske, og ved ikke om mælk er godt, fordi de forskellige undersøgelser modsiger hinanden, og så bliver forbrugerne usikre på de sundhedsmæssige fordele i at drikke mælk.”

Mere ost og flere syrnede produkter i indkøbskurven

Ligesom med økomælken er der fremgang i visse kategorier af mælkeprodukter. Selvom danskerne oftere vælger drikkemælk fra, ryger der flere syrnede mælkeprodukter og mere ost i kurven.

Ostesalget er samlet set steget med knap tre pct.. Tilsvarende er salget af flere syrnede produkter steget i slipstrømmen på succesen med skyr, som i 2014 tredoblede salget hos Arla.

Ifølge Mette Skovgaard Frich kan det forklares med, at mælken ofte bliver valgt fra, fordi den ikke på samme måde bliver opfattet som et mættende måltid.

”Produkter som skyr smager godt og er proteinrigt og fedtfattigt, og så er det et rigtigt måltid. Folk er nok blevet opmærksomme på, at mælk er en kalorieholdig drik, og derfor kan det virke overflødigt at slukke tørsten i mælk i stedet for vand.”

Skarpere kommunikation nødvendig for mælkebranchen

Jakob Knudsen tror dog på, at udviklingen kan vendes.

”Branchen skal fortsat forbedre kommunikationen, så både forbrugere, sundhedspersonale og andre videnspersoner kender mælkens positive egenskaber,” siger han.

”Og så skal vi fortsætte den målrettede produktudvikling, hvor vi fokuserer mod snævre forbrugsgrupper. Det kan være produkter til børn eller produkter med ekstra calcium til ældre,” siger Jakob Knudsen.

Mette Skovgaard Frich tror heller ikke, at vi skal regne med, at mælkeforbruget fortsat vil falde. Hun forudser, at mejeriprodukter i højere grad ses som en ingrediens end som en tørstslukker.

”Jeg tror ikke, at den kraftige reduktion i danskernes mælkeforbrug vil fortsætte. Det handler nemlig ikke nødvendigvis om helt at lade være med at drikke mælk, men om at mælken i højere grad vil blive brugt som ingrediens i kaffe eller et måltid,” siger hun.

Artiklen bliver bragt i næste nummer af fagbladet Mejeri, der udkommer 10. april.

Emneord mælk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.