De bedste mælkeproducenter ligger tæt på 100 kr. i restbeløb

Af Christina Bergstrøm Westerboe, Kvægbrugskonsulent, Kvægrådgivning Danmark

Det er ikke blevet nemmere at skabe overblik over indtægter og udgifter. Så hvad er egentlig et tilfredsstillende restbeløb i øjeblikket?

Og hvor stor er forskellen på restbeløbet, om det er med indkøbt foder på kontrakt eller på dagspriser?

Giver det mening at skubbe lidt mere til køerne med de mælkepriser vi ser i dag, eller skal fokus være et andet sted? Det kan foderkontrollen samt benchmarkingværktøjet, der findes i DMS, være med til at give dig et overblik over. Sidegevinsten ved også at lave jævnlige foderkontroller er foruden at have mulighed for at udarbejde en type 2 korrektion, som kan være med til at give lidt ekstra plads i gødningsregnskabet. Og foruden det så giver det også en fordel i det, man kommer tættere på sandheden, når vi fremover snakker foderforbrug og effektivitet i forhold til klimaberegninger, som jo er en del af Big5-klimatiltag, som Arla har udmeldt som pejlemærker til at hjælpe med at reducere udledningen af drivhusgasser fra mælkeproduktionen. Her skal man dog huske, at det ikke kun er de malkende, man fodrer, men også opdræt og goldkøer, der skal tastes med i en foderregistrering, for at man kan få det samlede foderforbrug på ejendommen beregnet. 

Viser benchmarking samlet i marts måned 2022. Opgørelsen inkluderer 531 driftsenheder af tung konventionel race uafhængig af malkesystem. Opgørelsen kan selvfølgelig også trækkes på jersey samt økologi. Sammenligningsgrundlaget kan selvfølgelig tilpasses driftsenheden, så tallene bliver mere sammenlignelige med ens egen produktion.

Tæt på 100 kroner i restbeløb

Som det ser ud i marts måned for de 532 driftsenheder, der har udarbejdet en foderkontrol, så ligger de 10 procent bedste med et restbeløb på over 94 kroner pr. ko, hvilket giver 2,33 kroner pr. kg EKM. 

At man nærmer sig 100 kroner i restbeløb pr. ko, det er mig bekendt ikke set højere. Men det giver også anledning til større spredning, og især når man tager højde for, at benchmarking jo er et gennemsnit og dermed omfatter bedrifter fx med og uden kontrakter på foder samt forskellige ydelsesniveauer. 

Tilsvarende så var tallet for de 3 første måneder sidste år knap 70 kroner for de 10 procent bedste, altså hele 15 kroner lavere pr. ko

                                                 
Stor spredning

Hvis vi ser på effektiviteten, så er vi her også vidne til stor spredning. Dette gælder selvfølgelig ydelsen, men også energiudnyttelsen er der stor forskel på. Især udnyttelsen har stor indflydelse på bedriftens klimapåvirkning: mere for mindre = større effektivitet = lavere klimapåvirkning pr. produceret enhed. 

Læg også mærke til proteinniveauet faktisk overhovedet ikke er forskelligt, om man leverer 40 eller 30 kg EKM. Og samlet set er proteinniveauet kommet under de 170 gram råprotein pr. kg TS, som er den nyere anbefaling fra SEGES.

Ser man igen på foderkontroller fra de første 3 mdr. af 2021, så ligger forbruget af rå protein fra de laveste 10 procent på 168 gram pr. kg TS til de 10 procent højeste på 174 gram pr. kg TS. Så her er allerede opnået en forbedring for mange i forhold til Klimapåvirkning, vel at mærke uden nedgang i ydelsen, som i gns. er 1 kg EKM højere nu end i samme periode sidste år. Nedgang i forbruget af rå protein betyder også en besparelse på indkøbt foder. Priserne pt på foder og levering heraf, er nok også med til at hjælpe den udvikling på vej, hvilket nok vil være med til at føre tendensen videre i den retning. 

Høje foderpriser

På grund af de høje foderpriser som vi ser ind i, er der rigtig meget fokus på grovfoderandelen i rationen, og dermed også kvaliteten af det grovfoder vi bruger og gerne vil producere. Faktisk er grovfoderandel i rationen allerede blevet højere sammenlignet med tallene fra 2021, hvor tallene spændte fra 55 procent til 58 procent.

Foderkontrollen giver mulighed for at holde øje med udviklingen, og om den indsats man forhåbentlig har planlagt og lavet strategi for i marken i år, om den slår igennem ved en højere grovfoderandel i rationen uden ydelsesnedgang. 

Spredningen i udgiften til indkøbt foder spænder over 17 øre pr. kg EKM fra de bedste 10 procent til de 10 procent med størst forbedringspotentiale. Ved en ydelse på de 40,5 kg EKM, som de bedste opnår, betyder det knap 7 kroner pr. ko/dag, hvilket giver et forbedringspotentiale på 2.000 kroner pr. dag. ved 300 malkende køer. 

Overvej det

Ydermere kan foderkontrollen være et hjælpemiddel til, hvis man går i overvejelserne om at stoppe non GM produktionen for en stund på grund af fodersituationen og benytte den mulighed, der er for en midlertidig dispensation, som Arla har meldt ud.

Det er både muligt at indtaste anden mælkepris i foderkontrollen, samt anden pris på det indkøbte foder. Ud over det kan man jo også teste af, hvilken konsekvens det kan have, hvis man for eksempel forventer ydelsesfremgang ved skiftet. Hvor ender man så i forhold til restbeløbet pr. ko i stalden? Er det bedre eller ringere? Og hvor meget skal der til at ”indhente” det manglende non GM-tillæg, som man selvfølgelig går glip af ved skiftet. 

Det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, da det er en form for scenarie man stiller op på baggrund af en nuværende situation. Men det kan være et værktøj, der kan være med til at understøtte at kunne tage den bedste økonomiske beslutning, med den viden vi har i dag.