De bedste råd til afgræsning: Kig på markerne og tag frisk-analyser

Prognoser og kollegers oplevelser giver ikke altid et reelt billede af græsmarkernes kondition. Vil man afgræsse, bør man støtte sig til egne observationer og frisk-analyser på bedriften.

Der er ikke to år, der er ens, når det handler om afgræsning. Og man kan ikke altid stole blindt på, at prognoser og forudsigelser passer med det, man ser på egne marker.

Det var de centrale budskaber, da ØkologiRådgivning Danmark i denne uge rundede sæsonen af for deltagerne i konceptet Eliteafgræsserne.

På mødet var der bl.a. debat af værdien af den økologiske afgræsningsprognose, som udarbejdes af Seges. ØkologiRådgivning Danmark har tidligere på året udtrykt kritik af, at prognosen ikke alle steder stemte overens med virkeligheden.

»Det bedste og mest sikre, man kan gøre, er at kigge på sine marker og udtage analyser af frisk græs i løbet af sæsonen. Prøverne er ikke gratis, men holdt op imod fodringsomkostningerne og muligheden for at kunne korrigere på bedriftsniveau, burde flere udtage sådanne prøver«, lød det fra kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark.

Forskellige systemer

Med en analyse af det friske græs ved man, hvad man tilbyder køerne på bedriftsniveau. Det kan afgræsningsprognosen nogle gange have svært ved at forudse, fordi den bygger på et smalt datagrundlag fra 2012, hvor køerne afgræssede i reguleret storfold. Ved denne afgræsningstype vil der eksempelvis være mere protein end ved afgræsning med foldskifte, forklarede Torben S. Frandsen, Seges, Planteinnovation.

»Landmænd imellem er der stor forskel på, hvordan afgræsningen praktiseres i forhold til foldskifte, hviledage, græsblandinger osv. Her kommer prognosen til kort, og det skal man som landmand huske, når man ser prognosen vise noget andet end det, man selv finder på marken«, mener Solvejg Horst Petersen, kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.

Hun er derfor også fortaler for analyser på bedriftsniveau, når der er noget ved fodringen, der driller eller ikke kan forklares.

En landmand foreslog på mødet, at det blev muligt at indlevere frisk-græs prøver én fast dag hver uge for at sikre kontinuitet i prøvetagningen. En anden landmand efterlyste værktøjer, som kunne bestemme græskvaliteten i marken, så det ikke var nødvendigt at klippe græs til prøver. Disse forslag arbejder rådgiverne videre med, sagde Hans Lund.

Faktaboks

4 tips til afgræsning

  1. Planlægning: Før afgræsningen påbegyndes, bør der lægges en plan for sæsonen. Hvor skal køerne gå, hvor længe og hvor ofte. Planen skal sikkert revurderes pga. vejret, men det er godt at have et mål for sæsonen.
  2. Markture: Kig på græsset hver dag. Sæt tid af til at komme rundt i foldene for at følge udviklingen, så der kan reageres i tide.
  3. Analyser: Man kan tage analyser af det friske græs for at kende indholdet af bl.a. protein og energi. Derved kan man mere præcist udarbejde en foderplan.
  4. Is i maven: Selv om køerne pludselig mister lidt mælkeydelse, bør man holde fast i sin strategi for afgræsning. Begynder man først at opjustere mængden af ensilage og tilskudsfoder, vil køerne fravælge et stort optag ude på marken.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.