For de få: Økonomisk værktøj har lav tilslutning
Økonomiopgørelsen KvægNøglen mister sin berettigelse som værktøj til benchmarking, når for få bruger det, mener landmand.

Hvorfor kan vi i erhvervet ikke enes om at opgøre dækningsbidrag på én måde, så vi får et samlet værktøj, som faktisk kan bruges til benchmarking?

Sådan lyder spørgsmålet fra mælkeproducent Christian Jørgensen fra Hågerup på Fyn. Selv bruger han og faderen værktøjet KvægNøglen, men med kun 180 deltagere på landsplan er værktøjet næppe anvendeligt til sammenligning mellem bedrifter, mener Christian Jørgensen.

I KvægNøglen opgøres dækningsbidraget med standardpriser på grovfoder og via kvartalsvise opgørelser kan man følge omkostninger og indtægter. Deltagerne rangeres også, så man kan spejle sig mod de bedste, midterste og nederste tredjedele.

»Vi har faktisk i flere år ligget ganske godt, og jeg har bildt mig selv ind, at vi er ganske gode til at passe køer. Men nu har jeg opdaget, at der er deltagere uden for KvægNøglen, som gør det meget bedre. Så er vi pludselig ikke helt så gode«, erkender Christian Jørgensen.

Gør det - næsten - gratis

Og hvordan øger man så kendskabet til værktøjet? Christian Jørgensens forslag er, at man fra centralt hold kunne gøre programmet næsten gratis, eksempelvis ved at flytte penge fra dyrskuer og KvægKongressen.

»Det er selvfølgelig et spørgsmål om at prioritere ressourcerne. Men vi burde vel godt kunne blive enige om, at vi landmænd skal have fokus på at tjene penge?« spørger han.

Hos Kvægrådgivning Danmark er rådgiver Kim Søgård Rasmussen enig i, at flere kunne bruge KvægNøglen.

»Vi har en god tradition for at bruge det på Fyn, og nu også på Sjælland og i Sønderjylland. Det er måske også et spørgsmål om lokal forankring, At nogle rådgivere kæmper for produktet«, mener han.

Kim Søgård Rasmussen oplyser, at det årligt koster 10-12.000 kr. at deltage i KvægNøglen. Pr. kg mælk er det en meget lille omkostning for et godt værktøj, mener han. Samtidig advarer han mod at sammenligne dækningsbidrag i og uden for KvægNøglen.

»Det gode ved KvægNøglen er, at vi anvender standardpriser på eksempelvis grovfoder. Nogle vil i deres egne opgørelser sætte grovfoderet til en anden pris, men så kan man ikke sammenligne«, siger han. Af andre finurligheder mellem opgørelser nævner Kim Søgård Rasmussen indtægt ved salg af levedyr samt højere mælkeafregning ved levering til andre mejerier.

Stakket frist

Hos Sagro Kvæg mærker kvægchef Morten S. Thomsen også en vigende tilslutning til KvægNøglen. Fra at stå stærkt på værktøjet er der over en kortere årrække sket en halvering af mælkeproducenterne, som bruger KvægNøglen.

»Det er et pålideligt værktøj, hvor omkostningerne er konteret korrekt. Det er udfordringen med økonomiopgørelser og benchmark. Man skal være meget skarp på at flytte omkostningerne til den rigtige post«, mener Morten S. Thomsen.

Hvis KvægNøglen over tid bliver udfordret på opbakningen, ser Morten S. Thomsen det relevant at udvikle et værktøj med fremstillingsprisen baseret på egne grovfoderpriser i centrum.

Faktaboks

Det kan KvægNøglen

  • Hvert kvartal give en opgørelse over udviklingen i dækningsbidrag i stalden. Man kan sammenligne sig med lignende bedrifter, der også anvender KvægNøglen.
  • KvægNøglen kan bruges til at dokumentere indtjeningsevnen over for kreditgivere.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.