Der bruges mindre medicin til kvæg - bortset fra en dyregruppe

Medicinforbruget til kvæg faldt med 500 kg aktivt stof fra 2018 til 2019, viser ny rapport.

Brugen af medicin i kvægbruget blev stadigt mindre i 2019, viser den årlige DANMAP rapport.

Fra 2018 til 2019 er forbruget faldet med ca. 500 kg aktivt stof til 12.350 kg aktivt stof. Kvægbrugets andel af det totale antibiotikaforbrug i dansk landbrug udgør 13 procent.

Dykker man ned i tallene finder man et lavere forbrug af antibiotika i yveret samt et generelt lavere forbrug til køer, kvier, tyre og stude.

Et sted er der dog ikke fremgang at spore. Antibiotikaforbruget til kalve er steget med syv kg aktivt stof. Samlet set blev der anvendt 2.985 kg aktivt stof til kvæg under 12 måneder i 2019.

I DANMAP-rapporten noteres det, at behandlingsfrekvensen blandt voksne kvæg er faldet med 18 procent i løbet af de seneste ti år. Til gengæld er behandlingsfrekvensen steget med 39 procent blandt kalve og ungdyr under et år. Medicinen bruges primært til at behandle luftvejsinfektioner hos de unge dyr.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.