Der skal brydes med vaner for at gøre koen mere klimavenlig

Vi kan godt lide at sige det i dansk landbrug: At vi producerer sunde og især for nutiden klimavenlige fødevarer. Vi påpeger gerne, at hvis dansk landbrug beskæres, så flytter produktionen til andre lande, hvor man ikke i samme omfang kan levere på kvalitet, sporbarhed og klimavenlighed.

Det er der ikke noget forkert i. Vi bør gøre alt for at fastholde, at dansk fødevareproduktion ikke skal beskæres. Både for os selv og for samfundsøkonomiens skyld.

Men indadtil skal vi også huske, at skåltalerne forpligter. Arla viste for nyligt sine opgørelser for andelshavernes klimabelastning og vi ligger fra dansk side godt, men altså ikke helt i front. Vi ligger på niveau med Arla-kollegaerne i Storbritanien og Belgien, imens hollænderne ligger 0,16 kg co2-ækvivalenter foran os. Ifølge Arlas opgørelse er særligt danske og svenske andelshavere hæmmet af lavbundsjordene og en udtagning af disse vil bringe vores klimabelastning ned. Det kan dog ikke afvises, at en udtagning for nogle andelshavere vil få den konsekvens, at produktionen må stoppe eller beskæres kraftigt, fordi lavbundsjordene udgør en for stor del af arealet.

Mere jordnært og håndgribeligt i staldene er det at implementere de forsknings- og afprøvningsresultater, som viser sig. Det kan være tildeling af fedt og mindre brug af protein. Og lige netop her hører jeg også kritiske røster sige, at det kan ikke lade sig gøre at komme ned på eller under 17 procent protein. Til det er der desværre indtil videre at sige, at det skal man gå efter. Man skal gøre forsøget og finde de rationssammensætninger, der tillader det. At lægge armene over kors og sige nej er ikke fordrende for de klimamål, vi skal nå.

Vi skal også arbejde for bedre holdbarhed på køerne. Det flytter noget på den klimamæssige og økonomiske bundlinie at have en høj livsydelse. Mange opgørelser har igennem tiden dokumenteret, at man går glip af mange penge, hvis køerne brænder hurtigt ud og skal udskiftes.

Vi skal også være villige til at lægge en indsats for, at færrest mulige dyr ender i brok-kassen før de begynder at producere mælk eller når den optimale slagtealder.

For nyligt skrev en rådgiver her på Kvæg Plus, at tre procent af køerne, udsættes indenfor de første 60 dage efter kælvning. Bevares, tre procent er måske ikke mange, men tallet rummer desværre nok også en variation, hvor det for nogle bliver et for stort tal. Det er da hammer ærgerligt at have brugt to år på at opdrætte en kommende malkeko og så sende den mod slagteren så hurtigt efter kælvning. Det vil nok også gavne både bundlinje og klima, hvis denne andel kan rykkes bare en anelse ned.

Der er indsatsområder nok at tage fat på, imens vi venter på de nye fodermidler, der kan lægge en større eller mindre dæmper på de metanproducerende bakterier.

Hvad tænker du? 

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.