Det må ikke koste mere end 5.000 kroner at passe en ko

Arbejdsomkostningerne er steget betragteligt de seneste år. Data fra Seges viser, at besætninger med malkestald i dag har 20 procent højere omkostninger til arbejde end for 10 år siden. Da ydelsen samtidig er steget - især efter mælkekvoternes bortfald - er arbejdsomkostningerne pr. kg mælk ikke steget med samme takt.

»I 2020 steg arbejdsomkostningerne faktisk ikke. Vi ved ikke helt hvorfor, og vi tror også, at omkostningerne vil stige fremadrettet«, siger Morten Nyland Christensen, specialkonsulent hos Seges, Erhvervsøkonomi, som har set nærmere på tallenes udvikling i forbindelse med udarbejdelsen af Business Check Kvæg 2020.

Op til 5.000 kr. pr. ko

I 2020 lå arbejdsomkostningerne hos konventionelle besætning med malkestald på 4.600 kr. pr. ko og 3.800 kr. pr. ko ved automatisk malkning. Omregnet til kg mælk svarer det til knap 42 øre pr. kg EKM ved malkestald og knap 33 øre pr. kg EKM ved automatisk malkning. Besætninger med malkekarussel ligger på ca. 40 øre pr. kg EKM.

Ifølge Morten Nyland Christensen er det ikke givet, at man opnår den bedste bundlinje ved at have de laveste eller højeste arbejdsomkostninger. Ifølge datasættet opnås det bedste, økonomiske afkast, når der bruges 4.000-5.000 kr. pr. ko til arbejdsomkostninger, som i dette tilfælde inkluderer både aflønning til medarbejdere og ejer.

»Kigger vi på sammenhængen mellem ydelse og bundlinje, så er der en positiv sammenhæng op til 12.000 kg EKM. Herefter tjener man ikke nødvendigvis mere. Sandsynligvis fordi det kræver mere dyrt foder og/eller flere mandetimer at opnå resultaterne«, siger Morten Nyland Christensen.

Læs mere om arbejdsomkostninger i Magasinet Kvæg, der udkommer 8. juni.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.