Det milde vejr kan give luftvejslidelser hos køer og kalve

Omkring 14,5procent af alle kvier når ikke til deres første laktation, fordi de rammes af lungebetændelse. Lungebetændelse er den hyppigste årsag til dødsfald og dårlig performance hos malkekvæg under 1 år.

Landmænd, der har malkekvæg opstaldet på denne tid af året, bør være opmærksomme på deres dyr, især skal der ses efter vejrtrækningsproblemer som følge af de milde efterårstemperaturer.

De atypiske varmere efterårstemperaturer kan vise sig at være en dårlig ting for køernes og kalvenes helbred, især når disse kobles med en højere luftfugtighed.

En del af de opstaldede dyr præsenterer allerede med tegn på sved, hoste og tidlige tilfælde af lungebetændelser, skriver Dairy Global.

Lungebetændelse (pneumoni) påvirkes af flere faktorer, heriblandt er miljøet (temperatur, fugtighed mm. ) blandt de største og vigtigste faktorer.

Varmestress kan have en negativ følgevirkning på kalve og køers fysiologi, deres passive immunitet og kalvenes vækst.

Den nedsatte immunitet øger deres risiko for at udvikle respiratoriske sygdomme. Hos køerne øger varmestress ligeledes risikoen for udvikling af BRD (bovine respiratory disease).

God ventilation er essentielt for at kunne forebygge varmestress effektivt, og i den forbindelse lungebetændelser og BRD.

Mange landmænd kan være fristede til at lukke stalddørene på denne tid af året, da de frygter at gennemtræk og lavere temperaturen kan gøre køerne kolde.

Lige modsat er mere gennemtræk faktisk bedre for køernes helbred.

Ved dårlig ventilation øges luftfugtigheden i stalden, der kan ske ophobning af gasser fra gylde og støv. Hvilket leder til dårligt miljø for køer, kalve og medarbejdere.

Prisen for lungebetændelse hos kalve

Lungebetændelse er som tidligere nævnt en af de førende årsager til dødsfald og dårlig helbred hos kalve og kvier under 1 år.

Op mod 14,5 procent af alle kvier når ikke til deres første laktation som følge af lungebetændelse eller andre respiratoriske lidelser.

Nye tal fra det Veterinærer Universitet i England viser, at mere end 40 procent af alle kalve hos konventionelle landmænd lider af luftvejslidelser, sådan lyder det fra Dairy Global. 

Den gennemsnitlige pris per kalv ligger på omkring 43 britiske pund (svarende til 370 danske kroner). 

Udover prisen for behandlinger i den aktuelle sygdomsperiode, vil sygdom i den tidlige del af livet have effekt på kalvene senere. Det påvirker deres vækst, reproduktion, kælvningsalder og mælkeproduktion.

Tegn på lungebetændelse hos kalve

Der findes overordnet to typer af lungebetændelse hos kalve, de akutte og de kroniske lungebetændelser.  Nedenfor er listet symptomer for begge typer, som man som kalvepasser bør være opmærksom på for at opfange sygdommen.

 Symptomer på en akut lungebetændelse

  • Nedsat interesse i foder
  • Nedstemt adfærd
  • Lav hovedholdning
  • Flåd fra næsen
  • Hoste
  • Øget temperatur / feber

 De kroniske lungebetændelser har en mere langtrukken udvikling og kan være svære at se. Kalvene ser ikke lige så syge ud og går stadig til foderet, men vær opmærksom på følgende:

  • Næseflåd
  • Øget vejrtræknings frekvens / trækker vejret hurtigt
  • Vedvarende hoste

For at kunne forebygge lungebetændelse bør man overveje vaccinationsprogrammer, som kan forebygge de hyppigste årsager der giver lungebetændelse. Det påpeger Dairy Global. 

Flere fluer

Det milde vejr har derudover også givet de mange fluer en god mulighed for at blive længere end normalt.

I disse temperaturer og med høj luftfugtighed formere fluerne sig hurtigt, til stor irritation for både køer og landmænd.

Fluerne kan være spredere af flere typer sygdomme, herunder mastitis, hvorved de påvirker køernes produktivitet.

Selvom flere og flere køer kommer på stald og ikke længere er på græs er det stadig aktuelt at have en effektivt fluekontrols protokol, med pour-ons for at forebygge fluestik.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.