Direktør for 36.000 køer giver guldkorn om ledelse

Direktør for 36.000 køer og 35.000 kalve og kviser fortæller om ledelse i LandboSyd.

I samarbejde med Lean Farming og Danish Farm Design får LandboSyd nu helt eksklusivt besøg af direktør Juan Quezada fra Milk Source Ltd., som er den største malkekvægsbedrift i Wisconsin, USA, med 36.000 køer, 16.000 kalve og med plads til 19.000 kvier. Selskabet har 500 med-arbejdere fortrinsvis fra Latinamerika, og Juan Quezada vil på LandboSyd-mødet beskæftige sig med ledelse i store besætninger.

På mødet vil cand. agro. Susanne Pejstrup, LeanFarming, også komme med et indlæg.

Mælkeproduktionen i Milk Source Ltd. er kendetegnet ved gode resultater og høj dyrevelfærd. Selskabet har ekspanderet kraftigt de senere år, og eksempelvis er antallet af medarbejdere fordoblet på få år samtidig med, at produktionen har været på et højt niveau. Det strategiske mål er at komme op på en produktion på grundlag af 50.000 malkekøer.

Ekspansionsmodellen er den samme, som andre succesfulde virksomheder bruger, nemlig først at finde den bedste måde at gøre tingene på, og siden at kopiere metoden til de andre afdelin-ger. Juan Quezada har mange års erfaring fra praktisk landbrug i USA, og han giver værdifuld sparring samt inspirerer til mere målrettet ledelse på bedrifterne.

Rådgivnings- og udviklingschef Anders Andersen, LandboSyd er vært for mødet, hvor deltagere med udgangspunkt i Milk Source kan hente guldkorn til egen bedrift om:

  • Struktur i organisationen
  • Strategisk plan med ekspansion
  • Rekruttering
  • Virksomhedens værdier
  • Lederskab, motivation og respekt

Mødet arrangeres sammen med Lean Farming og Danish Farm Design, og det gennemføres mandag 14. september kl. 18.30-22.

Tilmelding nødvendig.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.