DLF: Vi kan godt ramme 17 pct. råprotein med høj græsandel
Management er et værktøj til at nå råproteinmålet.

En høj græsandel i rationen behøver ikke at være ensbetydende med, at proteinindholdet overstiger Seges nye anbefaling om maks. 17 procent råprotein. Det mener Tom Vestergaard, produktkonsulent hos græsforædlingsfirmaet DLF.

I september kom en ny anbefaling fra Seges om, at man ikke har mere end 17 procent råprotein i kvægfoderet. Formålet er at mindske ammoniakfordampningen fra landbruget, og med 17 procent råprotein er koens behov ifølge Seges alligevel godt dækket. I praksis ligger hver anden kvægbruger dog over 17 procent, og det er angiveligt især i de nordlige egne med høj græsandel i foderet, at man ligger over denne nye anbefaling, lyder det fra kvægrådgivere. Med en stor græsandel kan det være en udfordring med relativt lav aat og høj pbv i rationen, og for at få aat op kan man være tilbøjelig til at ende med en højere råproteinforsyning.

»Vi kan måske nå målene alligevel, men det kræver noget mere management«, siger Tom Vestergaard, der peger på, at græsproduktion har den fordel, at behovet for at importere proteinkilder bliver mindre.

Tre råd

Han peger for det første på, at man kan vælge tilskudsfoder med en høj aat og lav pbv, for eksempel billigt korn.

For det andet kan man blande de slæt, man har (samensilere) med henblik på at nå en bedre sammensætning, hvis det er praktisk muligt. Først i sæsonen er proteinindholdet lavere og sidst i sæsonen højere, med en mindre optimal sammensætning af aat og pbv. Ved at blande kan man måske ramme det rigtige.

Endelig peger han på, at man i perioder for at nå aat-forsyningen kan være nødt til at ligge lidt over 17 procent rårotein, mens man i andre perioder kan ligge lidt under, når bare gennemsnittet rammer målet på 17 procent.

Regn også økonomi

Hvis man står med en ration, som ikke når aat-målet, anbefaler han, at man ser på økonomien, inden man gør noget mere drastisk for at få nok aat.

»Måske koster det et halvt kilo mælk, men nogle gange kan det være bedre målt i kr. og øre at gå lidt på kompromis med aat«, siger han.

DLF har fokus på protein og proteinudbytter i de forskellige græssorter og vil også kigge på forholdet mellem aat og pbv.

»Om vi kan gøre noget ved det, ved vi ikke endnu«, siger han.

Faktaboks

  • Overskud af protein i foderet bliver til ammoniak
  • Danmark skal reducere ammoniakudledning
  • Et af virkemidlerne er maks. 17 procent råprotein i kvægfoderet 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.