DMS giver nu et samlet overblik over din klovsundhed

Ny udskrift samler alle klovregistreringer.

Af Peter Raundal, dyrlæge hos Seges

En ny analyseudskrift ’Klovlidelser’, gør det nu muligt at samle klovregistreringerne fra landmand, dyrlæge og klovbeskærer. Det giver et godt overblik og dermed mulighed for at sætte effektivt ind med forebyggende tiltag. Landmanden vælger selv, om han ønsker data fra alle kilder, og han kan selv definere, hvilke dyregrupper og hvilken periode han vil se på, så det bliver tydeligt, hvornår klovproblemerne opstår og hos hvilke dyregrupper.

Med udskriften giver det endnu mere mening at registrere alle klovbeskæringer samt alle klovbehandlinger omhyggeligt. Også klovbehandlingerne mellem beskæringerne. Det giver et samlet overblik over klovsundheden i besætningen og samtidig kommer behandlede køer automatisk på opfølgningslisten i DMS.

Indtil videre er der tale om en såkaldt beta-version, hvor det er muligt at give besked, hvis noget ikke virker efter hensigten. Brug gerne ’Skriv til os’ knappen, som ligger i bunden af DMS.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.