Hvem skulle nu have troet det? Salt i køernes foder kan gøre underværker. Faktisk kan helt op til et halvt kilo salt om dagen pr. ko forbedre resultaterne, eller snarere forhindre ydelsesnedgangen i varme perioder. Det viser lovende forsøg fra Seges, som man kan læse om i Magasinet Kvæg 7, der lige er udkommet.
Ideen med at putte salt i foderet fik chefkonsulent Niels Bastian Kristensen, Seges, på baggrund af forsøg, han lavede, da han var forsker på Aarhus Universitet i Foulum, hvor de skulle prøve at skade nyrerne på køerne. Det lykkedes bare ikke at skade nyrerne. Til gengæld drak køerne mere vand og gav mere mælk, når de fik salt.
Drikker mere
Vurderingen er, at saltet får køerne til at drikke vand nok, i de varme perioder, hvor de ikke ellers drikker nok. Samtidig er der brug for at konservere fuldfoderet i varme perioder, så det ikke bliver dårligt fra dag til dag. Salt er i sig selv et konserveringsmiddel, men Seges undersøgelser tyder på at det også forstærker effekten af andre konserveringsmidler som kaliumsorbat og propionsyre, så man kan skrue ned for mængden af disse midler. Og så er salt billigt!
I forsøgene gik man gradvist op på 500 gram salt pr. ko pr dag. Det fik køerne til at drikke 30 liter mere vand. Det øger væskefortyndingen i vommen og forbedrer formentlig den mikrobielle proteinsyntese.
Ulempen er, at køerne så udskiller mere urin, så gylletanken hurtigere bliver fuld, og derfor er det kun en god ide med saltet i de varmeste måneder af året. Med 250 køer svarer 30 liter ekstra urin til 7 ton gylle ekstra om dagen, og det har kun de færreste plads til i gylletanken om vinteren, hvor man ikke kan komme af med det.
Tænk ud af boksen
Spændende er det at overveje, hvordan man kommer i tanker om så simple løsninger, som kan hjælpe med at klare udfordringer på en billig måde.
Grovvarehandlen kan formentlig levere det, som kunderne efterspørger, men det ligger ikke i salgsledets natur at lede efter billigere løsninger på problemerne.
Man skal nok heller ikke gå og eksperimentere med alt muligt selv.
Det er forskere og rådgivningstjenesten, som skal være på dupperne og prøve nye ting af. Ved at kigge til udlandet og lade sig inspirere, og ved at se på, hvad man gjorde i gamle dage, kan man måske udvikle og forfine løsninger.
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer