Du må ikke smide det væk: Overgangsmælk gør kalve stærkere

Overgangsmælk.

Måske kender du allerede begrebet for mælken, der kommer fra 2. til 5./6. udmalkning efter kælvning. Kender du ikke til overgangsmælk, eller bruger du det ikke til kalve, så bør du sadle om. For overgangsmælken er meget værdifuld for kalve.

Det slog flere indlægsholdere til Kalvens Dag fast.

»I naturen vil kalven få glæde af det ekstra energi osv., der er i overgangsmælken. Kan man implementere tildeling af overgangsmælk i sin kalvefodring, vil det få positiv betydning for kalvene«, slog kalverådgiver Terese Jarltoft fast.

Flere undersøgelser har vist, at mælk fra 2. til 5./6. udmalkning indeholder mere energi, mere råfedt og flere proteiner end almindelig sødmælk. Overgangsmælken har også et ikke ubetydeligt indhold af antistoffer, som gavner kalvene.

Sundere tarme

Amerikanske forskere har også set på, hvordan det påvirker kalven at få tildelt både overgangsmælk og råmælk holdt op imod råmælk alene eller slet ingen råmælk eller overgangsmælk. Her viser resultaterne, at kalve, der starter med at få råmælk og dernæst får overgangsmælk ved de første seks fodringer, har længere tarmpapiller, dvs. en forbedret tarmsundhed. Disse kalve har også færre dage med feber, og de har en højere daglig tilvækst.

Den svære øvelse kan være at implementere fodring med overgangsmælk, men her kom Terese Jarltoft også med flere ideer.

En af ideerne er, at man opdeler råmælken efter Brix-indhold, hvor råmælk med Brix over 22 pct. anvendes til første fodring og råmælk/overgangsmælk med Brix 16-20 pct. anvendes fra dag to til 14.

Er der overskud af råmælk med høj Brix-værdi kan det fryses ned i isterninger, som kan tilsættes direkte i spande med varmt mælk før fodring.

Råmælk med Brix 16-20 pct. kan fryses ned i fire liters portioner og tilsættes i mængder af 500-700 mL til det daglige mælkemåltid.

Læs mere om arrangementet Kalvens Dag i Magasinet Kvæg, der netop er udkommet.