Dyrevelfærden i to helt ens stalde kan godt være forskellig. Det handler nemlig om anden end mål og mindstekrav.
”Mindstemål for de fysiske rammer i stalden er ikke nødvendigvis nok til at sikre god dyrevelfærd.
Management er også helt afgørende,” forklarer Vibeke Fladkjær Nielsen i KvægNyt.
Seges vil i det næste par år udvikle et mål, der også baserer sig på dyrevelfærdsindikatorer som fx huld, liggetid, dødelighed og klovbehandlinger. Metoden skal både bruges til at vurdere forskellige staldindretninger og dyrevelfærden i den enkelte besætning.
”Vi vil bygge ovenpå den viden og erfaring, der i forvejen ligger i forhold til at vurdere dyrevelfærd. Men vi vil bl.a. også se på hvilken teknologi, der er oplagt at inddrage som fx aktivitetsmålere, drøvtygningsmålere og måling af foderoptagelse,” forklarer Vibeke Fladkjær Nielsen.
Når fagfolkene har udviklet en metode, vil de afprøve den i praksis i en række besætninger. Her vil de bruge metoden til at se på, hvor meget staldens fysiske rammer betyder for dyrevelfærden.
Det vil de gøre ved at foretage en måling af dyrevelfærden ud fra dyrebaserede velfærdsmål med de rammer stalden har ved start. Derefter vil de foretage ændring af de fysiske rammer – fx ved at ændre på sengebåsens størrelse eller kælvningsfaciliteterne – og så foretage en ny måling af velfærden.
”Ud fra disse målinger kan vi få et indblik i, om dyrevelfærd kan måles udelukkende på de fysiske rammer, eller om dyrevelfærd også kan måles ved hjælp af velfærdsparametre,” tilføjer hun.
Relaterede artikler
Kommentarer