Dyrlæge: Derfor er du vigtig i kampen mod antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens er en trussel mod vores vigtigste våben over for bakterie-infektioner. Jo mindre antibiotika du bruger på bedriften, jo mindre er risikoen for resistens.

Af fagdyrlæge Henrik Læssøe Martin, Seges Innovation

Antibiotika er den eneste effektive behandling ved mange infektionssygdomme. Derfor er det vigtigt at begrænse udbredelsen af antibiotikaresistens - også i kvægbruget, fordi resistente bakterier fra dyr kan overføres til mennesker.

Hvad er antibiotikaresistens?

Vi bruger antibiotika til at slå sygdomsfremkaldende bakterier ihjel med. Men ikke alle bakterier bliver slået ihjel ved behandling. Vi siger, at bakterierne er resistente. Nogle bakterier er resistente over for mange typer antibiotika på én gang. Dem kalder vi multiresistente. Infektioner med multire-sistente bakterier er farlige, fordi de kan være svære eller umulige at behandle.

Derfor skal vi bruge så lidt antibiotika som muligt

Resistens mod antibiotika kan opstå spontant i bakterier ved små tilfældige ændringer af generne, - mutationer. Jo mere vi anvender antibiotika, jo større fordel er det for bakterierne at have resistens-gener, som giver dem en konkurrencefordel over for bakterier, der ikke er resistente. Derfor er det vigtigt, at vi begrænser brugen af antibiotika mest muligt.

Resistens kan overføres mellem forskellige typer af bakterier, som er i tæt kontakt med hinanden, for eksempel i tarmen. Også bakterier hos mennesker kan ’smittes’ med resistens ved kontakt med resistente bakterier fra dyr.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.