Klovsundhed er en svær opgave at løfte alene - det kræver stor gejst og en vedvarende indsats på mange områder og fra mange aktører.
Ifølge Inger Boysen, kvægfagdyrlæge og Master i Dyrevelfærd, er der megen viden og mange erfaringer.
»Mange landmænd gør meget for klovsundheden, men er det helt godt nok i alle besætninger? Tåler alle besætninger uanmeldt besøg af en journalist i staldene? Vi skulle nødig se fotos i medierne, hvor klov/lemmer ender som ’kvægets skuldersår’«, mener hun.
Klove frem i lyset
Inger Boysen mener, at der bør skabes en bevægelse, hvor arbejdet med klovsundhed opprioriteres og kommer til at udgøre en naturlig og større del af det daglige arbejde.
At skabe gode klove handler både om dyrevelfærd, arbejdsglæde og økonomi. Og så handler det om, at god dyrevelfærd er en af betingelserne for ’license to produce’, mener Inger Boysen.
»Vi er afhængige af at sælge mælk og kød til forbrugerne, og fortællingen om det skal være positiv og god. Ligeledes skal det politiske establishment gerne være positivt stemt over for landbrugserhvervet - og det kan hurtigt svinge i den gale retning, har vi set«, siger hun.
Hun opfordrer landmænd til at tage fat i samarbejdspartnere på klovområdet, så der kan skabes gode rutiner, findes problemer i tide og få fulgt op på problemkøer. Sæt også tid af til starte en bevægelse hos medarbejderne.
Relaterede artikler
Kommentarer