Klovsundhed bør have samme fokus som yversundhed.Foto: arkivfoto.Systematik og vedholdenhed er de to mest betydende faktorer, når det handler om at arbejde med klovsundhed. Det slår dyrlæge hos Seges, Peter Raundal, fast.
"Kvægbrugerne skal vide, at det kræver systematik og rygrad at forbedre klovsundheden. Det kan godt være, at der går op til et år, før man har styr på klovsundheden, hvis man er hårdt ramt. Og i den tid er det altså med at holde gejsten oppe, og blive ved med fx at vaske klovene systematisk, hvis det er digital dermatitis (DD), man bøvler med," siger han ifølge landbrugsinfo.dk.
At systematik og vedholdenhed er afgørende ses også i statistikken over forekomsten af DD. Den topper i april og juni med hhv. 20,7 procent og 20,5 procent af alle registrerede klovbeskæringer, hvilket Peter Raundal vælger at tolke som perioderne, hvor der er travlt i marken og afholdes sommerferie.
"Det kunne godt tyde på, at indsatsen mod klovlidelser mange steder er sådan noget, der bliver gjort, når der er tid til det. Og det er synd, for så får man altså ikke den fulde effekt", siger han.
Lige så vigtigt som yverbetændelse
Ifølge Peter Raundal vil det være en god hjælp i kampen mod klovlidelser, at betragte klovsundhed på samme måde, som man betragter yversundhed.
Yversundhed er et område, hvor danske kvægbrugere er både konsekvente og har hurtigt til handling.
"Hvis man som kvægbruger betragter halthed på samme måde som yverbetændelse, altså som noget, der altid ligger i baghovedet, og som man reagerer på, straks man ser det, vil man komme rigtig langt. Jeg ved godt, at det er en stor opgave, men jo bedre, man er til at udvise rettidig omhu, jo lettere får man altså ved at få koen godt gående igen", siger Peter Raundal.
For at komme dertil anbefaler dyrlægen, at man lære at vurdere køerne ud fra en halthedsskala.
"Hvis man sammen med sine medarbejdere tvinger sig selv til at vurdere de halte køer på fx en fem-punktsskala for halthed, bliver man for det første meget bedre til hurtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med dem, der halter. For det andet kommer halthed op i ens bevidsthed, så man meget lettere spotter en halt ko, når man alligevel går blandt køerne og skraber ned eller ser efter brunster. Og jo før man opdager og behandler en halt ko, og hurtigere kommer den sig", lyder det fra Peter Raundal.
Kommentarer