Dyrt protein får os til at lege med urea lige nu 

Af Niels Holger Nordendahl, fortalt til Frederik Thalbitzer

Normalt fodrer vi ikke med urea, men alligevel er vi begyndt at skele til den gamle kending nu, hvor proteinpriserne er steget så meget. Jeg har prissikret til en gang i foråret, men vil gerne strække det lidt, så vi holder udgifterne nede. Derfor prøver vi at erstatte noget rapsskrå med en kombination af urea, grovfoder og formalet korn.  

Korn har vi kun delvist til eget forbrug, men grovfoder producerer vi selv, så det er trods alt billigere end at skulle ud og købe noget, og selv om det ikke er en god ide bare at give en masse urea, det er jo ikke protein i sig selv, så er det jeg hører, at man godt kan strække proteinet lidt med urea. Og det har jo sådan set også den effekt, at rationen ikke er så rig på fosfor, hvilket også er en fordel på et undtagelsesbrug med mere end 1,7 dyreenheder pr. hektar.  

Lidt ad gangen 

Vi har købt et 80/20 produkt af urea, så vi ikke skal hccap-godkendes. Lige nu er prøver vi med 100 gram urea pr. ko pr. dag og effekten er positiv. Vi kommer nok til at prøve op til 200 gram om dagen, sådan som eksperterne snakker om er maksimum.  

Jeg har fået at vide, at urea ikke giver mening, når man er over 16,5 procent råprotein i foderblandingen, og det er vi ikke. Derefter er prisen på urea plus det korn og grovfoder, der følger med selvfølgelig også afgørende, for tilsammen skal urea og energi jo være billigere end protein, for at det kan svare sig. Så længe korn ikke er noget vi skal købe på foderstoffen og vi selv har grovfoder, er prisen konkurrencedygtig. 

Ydelse over budget 

Som nævnt går det fint. I dag ligger den gennemsnitlige ydelse på 36,4 kg EKM pr. ko pr. dag og det er 10 procent over vores budget. Det er altså ikke ureas skyld at vi ligger deroppe, men det viser dog, at vi kan fodre med urea til en vis grad, uden at det går ud over ydelsen.  

Hovedårsagen til, at vi ligger over budget, ser godt grovfoder og dygtige medarbejdere.  

Der skal blandes ordentligt fuldfoder og det skal blandes ordentligt og fuldstændig ens hver dag. Vi bruger konsekvent slætgræs af høj kvalitet.  

Jeg tror også, at det betyder meget for mælkeydelsen, at vi kører en trefasefodring af goldkøerne. Nykælvere og førstekalvskøer starter rigtig godt op efter kælvning, fordi de får højenergiblanding de sidste 2-3 uger før kælvning, så de virkelig er klar til at give noget mælk. Og så bliver de passet ordentligt af medarbejderne.  

Majshøst i gang 

I går høstede vi den fjerdedel af majsen, som var klar med 32-33 procent tørstof.  Ellers har vi ikke det store jawværk med at høste majsen. Lige nu ser det ud til 10 dage med ustadigt vejr, og så er det selvfølgelig rart at få høstet noget inden. Resten af majsen er ikke klar, den ligger på 28-29 procent tørstof, og så passer det nok godt at høste den om et par uger.  

Den majs, vi såede efter, vi høstede slætrug foråret, er endnu senere, fordi den blev sået sent. Desværre har der også været problemer med råger og måger, så der er meget store pletter i den, som går ud over udbyttet. Det er lidt ærgerligt, for så bliver det svært at se, hvad sådan en majsmark efter rug egentlig kan yde. 

Ellers er vi kommet godt over kornhøsten. Den gik hurtigt og effektivt og var rimelig tidlig. Vi har kørt 1.300-1.400 bigballer halm hjem, så vi er godt med. 

Besøg igen 

Ellers kan jeg nævne, at vi er kommet godt i gang med gårdbesøg igen efter corona. Vi har haft besøg både af plejehjem og skoler. Det er en glæde for de ældre at besøge et kvægbrug og tænke på, hvad de baksede med, da de var unge. Skolerne er også vigtige at få på besøg, for vi skal jo gerne reklamere for dansk landbrug på både højt og lavt niveau.