Effektivisereret tildeling af protein er tit win-win

Både økonomi og miljø kan have gavn af optimeret proteintildeling.

Camilla Bisgaard Nomanni, juniorkonsulent Syddansk Kvæg

Ved at reducere råproteinforsyningen til de lakterende køer på bedriften, vil den enkelte ko udnytte det tildelte råprotein langt bedre, og samtidig reducere ammoniakemissionen væsentligt. En effektivitet som er endnu mere attraktiv ved de høje priser på protein der på nuværende tidspunkt handles med.

På baggrund af den frivillige aftale Landbrug & Fødevarer Kvæg indgik med Miljø- og fødevareministeriet i oktober 2020, tilkom de nye anbefalinger om maks. 17 procent råprotein i foderblandinger til lakterende køer. Målet med aftalen er, at danske mælkeproducenter skal bidrage til at reducere Danmarks samlede ammoniakemission. Men hvordan kan der være sammenhæng mellem ammoniakemissionen, og en effektivisering af køernes produktion?

Når man reducerer råproteinforsyningen til de lakterende køer, reducerer man også udskillelsen af overskudsprotein i bl.a. urinen. En udskillelse som er energikrævende for koen, og som skaber et unødigt spild. Den udskillelse bidrager til at proteinet i gyllen omdannes til ammoniak, og giver mulighed for fordampning fra stald, lager og ved udbringning.

Vil et reduceret råproteinindhold forringe ydelsen, sundheden og reproduktionen?

Det er nok

Det store tvivlsspørgsmål er dog, om et råproteinindhold på 17 procent til lakterende køer vil forringe køernes produktion. Dvs. deres ydelse, sundhed og reproduktion…

Svaret er her nej.

Ifølge SEGES er dette også uanset laktationsnummer og stadie, ud fra at normerne for AAT og PBV er opfyldt. Med et niveau på 17 procent råprotein, risikerer man ej heller at usikkerheder som blande-, prøve- og analyseusikkerheder, eller hvis køerne sorterer i foderet, skaber et for lavt niveau af protein til produktionen. Dvs. de 17 procent råprotein indeholder en bufferkapacitet ift. hvis det planlagte råproteinindhold ikke stemmer overens med det faktiske som koen optager ved foderbordet.

Niveauet kan dog godt være lavere end 17 procent råprotein, det konkludere en række både nationale og internationale forsøg. Disse beviser at et indhold på helt ned til 16 procent råprotein, kan vedholde både ydelsen, sundheden og reproduktionen. Dog forudsat at kravene for AAT og PBV er opfyldt, foderet indeholder det planlagte råproteinniveau, og at der er mulighed for fasefodring med 2-3 råproteinniveauer gennem laktationen. Dette bl.a. for at opfylde de øvrige køers behov for især AAT lige efter kælvning.

69 procent ligger højt

Hvor ligger niveauet ved danske malkekvægsbedrifter?

SEGES har indsamlet en stor mængde data fra danske besætninger, og fundet at spredningen i besætningernes tildeling af råprotein er stor, med besætninger der ligger på et råproteinniveau svarende til 15 procent og helt op til over 20 procent . Heraf ligger 69 procent af jersey besætningerne over 17 procent råprotein, mens andelen for stor race ligger på 56 procent i 2019. Data tyder dog på at tilsvarende niveauer ses i 2020.

Dvs. der er lagt op til at en større andel af besætningerne skal reducere niveauet af råprotein, på baggrund af en frivillig aftale, men på sigt kan der være risiko for at dette bliver et krav. Opfordringen skal derfor lyde at bruge tiden nu på at få diskuteret mulighederne for din bedrift med din rådgiver, ud fra de aktuelle bedriftsfodermidler, staldsystemer m.v. På den måde skaber du en bedre udnyttelse af det tildelte protein, og bidrager til en fælles mission om at reducere ammoniakemissionen fra dansk landbrug.

 

Faktaboks

Kort fortalt

Nye anbefalinger for proteinindholdet kom i oktober 2020, på baggrund af en aftale mellem Landbrug og Fødevarer Kvæg samt Miljø- og Fødevareministeriet:

  • Råprotein maks. 170 g/kg TS
  • AAT: 15,0 – 16,5 g/MJ
  • PBV: 5-15 g/MJ
  • Et niveau på 17 procent råprotein forbedrer proteinudnyttelsen og reducerer ammoniakemissionen
  • Forskning viser at et niveau ned til 16 procent ikke reducerer ydelse, sundhed og reproduktion.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.