Efter 400 mm regn: Sådan sikrer vi majshøsten i fremtiden
Ugen på spidsen: Fremtidens klima med et mere vådt vinterhalvår udfordrer majsdyrkningen, og især den våde høst koster både udbytte, foderkvalitet og ekstra bjærgningsomkostninger. Derfor skal der sættes ind på flere fronter for at sikre dette vigtige grovfoder, anbefaler ugens klummeskribent.

Forleden overværede jeg majshøsten på nogle ret våde arealer i Vendsyssel. Det gik, men i halvt tempo og kun takket være to traktorer foran maskinstationens mindste frakørselsvogne, tvillingmontering på finsnitteren og nogle dygtige maskinførere hele vejen rundt.

Men der bliver mange hårde timer i foråret med en tung harve, inden der igen bliver et tåleligt såbed i den mark, og formentlig påvirker skaderne også udbytterne længere frem end næste år.

Marken i Vendsyssel har ikke været noget særsyn i år, hvor visse egne har fået op til 400 mm regn på under to måneder. Den pågældende mark havde været høstklar i flere uger, men landmanden havde forståeligt nok ventet på bedre vejr. Det kom bare aldrig.

Sønderjyde testede interessant teknik

Fremtidens klima vil byde på mange flere af disse våde efterår og dermed risiko for udbyttetab, kvalitetstab og ekstra bjærgningsomkostninger til den majs, der i de fleste rationer udgør mindst halvdelen af grovfoderet. Samtidig stiger risikoen for våde forår også, efterfulgt af varme og tørre somre.

Måske er det tiden at gentænke måden, vi dyrker majs på.

Jeg har med interesse fulgt den sønderjyske mælkeproducent Ole Leonhardts forsøg med at få sået majs direkte i en kløvergræsmark efter første slæt ved hjælp af stribedyrkningsteknikken. Her placeres gyllen først under sårækken med en kraftig tand på en specialudviklet nedfælder, hvorefter gps-sporene blev ’genbrugt’ til at placere startgødning og så majs.

Behov for øget præcision

Der viste sig selvfølgelig udfordringer undervejs, blandt andet med præcisionen af såarbejdet og timingen af ukrudtsbekæmpelsen.

Høstbarometer: Gode udbytter i majs, men Nordjylland skufferKvæg 26. oktober · 07:13

Derfor blev der ikke opnået den ønskede plantebestand, hvilket gav et udbyttetab på ca. 2.500 FE ift. bedriftens øvrige majsmarker. Da første slæt græs gav 3.800 FE/ha, var nettogevinsten 1.300 FE/ha samt sparet tid, diesel og kemi. Og så var der en fast bund at køre på gennem hele sæsonen, også i høsten.

De tekniske udfordringer kan løses, og derfor er dette en teknik, der bør afprøves i større stil i Seges- eller landboforeningsregi, da redskaberne i princippet er udviklet og tilgængelige også på det danske marked, men dog kun i meget begrænset omfang hos maskinstationerne.

Etablering og sortsvalg

Der er også brug for mere fokus på at få majsen hurtigt og sikkert i gang, så den bedst muligt kan modstå evt. tørke og udnytte varmen maksimalt. Det handler nok mest om at udnytte den tilgængelige viden mere.

Også sortsvalget bør ofres et kritisk blik, og her er høsttidspunkt og stay green-egenskaber oplagte fokuspunkter.

Endelig er der nok også marker, som ikke længere skal indgå i majsdyrkningen, men er bedre tjent med rug til sodakorn - eller græs. De våde pletter er som regel gengangere.

 

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.