Ekspert: Coops mælkeudspil får kun lille effekt

For en uge siden valgte Rema 1000 at hæve prisen på mælk med 50 øre, og derved gå imod markedstendensen

Det blev i går fulgt op af Dagrofa, der meddelte, at de fra næste uge støtter landmænd med 50 øre på 20 udvalgte varer.

Og nu er også Coop er på vej med en støtteordning. Hos Coop skal forbrugerne dog aktivt vælge en dyrere mælk, før der kommer flere penge til mælkeproducenterne.
 
Derfor får Coops initiativ ikke den samme effekt som Rema 1000’s prisændring, mener ekspert i detailhandel og forbrugeradfærd, Lars Esbjerg.
 
"Forbrugerne er meget prisbeviste, og de vil ikke betale for meget. Selvom de i princippet måske gerne vil støtte danske landmænd, så vælger de den billige mælk, når de står ved køledisken," siger Lars Esbjerg.
 
Han forklarer, at supermarkederne i mange år har brugt billig mælk som slagvare til at lokke kunder ind i butikkerne.
 
"Mælk er en vigtig vare i forbrugerens indkøbsvaner, da det er en let fordærvelig vare som man tit skal handle. Supermarkederne har vænnet forbrugerne til, at mælk er en tilbudsvare, og det tager tid at ændre vane," siger Lars Esbjerg.
 
Han kan ikke mindes, at en tilvalgsordning i et supermarked har haft en effekt på linje med ændringer lavet af supermarkedet selv.
 
"Det er en minoritet, som er bevidst i deres forbrug og derfor vælger for eksempel Fair Trade-varer. Når forbrugeren har en valgmulighed, er det meget små markedsandele, der flytter sig. Med økologien har det taget mange år at få en anstændig markedsandel og få forbrugerne til at ændre vane," siger Lars Esbjerg.

Positiv holdningsændring

Han ser dog to trends i danskernes forbrugeradfærd, der i øjeblikket tyder på en begyndende holdningsændring til landbruget.
 
"Den ene trend er, at forbrugere nu går mere efter at købe lokale fødevarer, med en klar geografisk oprindelse, som for eksempel kartofler fra Lammefjorden eller kød direkte fra landmanden. De går efter produkter med historie og kvalitet," siger han og fortsætter:
 
"Den anden trend er, at flere køber Fair Trade-produkter, fordi de dermed kan være med til at gøre noget godt for landmanden. For de forbrugere er det lige meget om landmanden er fra Brasilien eller fra Vestjylland. For dem handler det i stedet om ansvarlighed. Der er en voksende gruppe af forbrugere som ikke synes, at den måde, som landbruget fungerer på i dag er ansvarlig og bæredygtig," siger Lars Esbjerg.

Selvom der lige nu er en stigende støtte til de danske landmænd, så forventer Lars Esbjerg ikke, at forbrugerne fra den ene dag ændrer indkøbsvaner, og støtter kampagner aktivistisk, som man tidligere har set i 1990erne med boykotten af franske varer. Han afviser dog ikke, at det er en mulighed.