Ekspert: Her er fordele og ulemper ved forlænget laktation
Der kan være driftsøkonomiske og sundhedsmæssige fordele ved forlænget laktation, men det stiller krav til både køer og driftsledelse at høste gevinsterne. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, januar 2017.

»Forlænget laktation er en mulig og også profitabel produktionsstrategi, men den kræver en del management på bedriften for at få realiseret de potentielle besparelser ved valg af den strategi.«

Sådan sammenfatter Jesper Overgård Lehmann, cand.scient., ph.d. og videnskabelig assistent ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, sin forskning i forlænget laktation i dansk mælkeproduktion.

Udgangspunktet for hans ph.d.-afhandling har været fire besætninger, der i en årrække har praktiseret forlænget laktation suppleret med beregninger i managementværktøjet SimHerd til at undersøge forskellige effekter ved forlænget laktation.

For Dansk Holstein er det aktuelle kælvningsinterval 13,1 måneder, men det er ingen naturlov, at en ko skal have en kalv hvert år, og i de fire undersøgte besætninger har der været praktiseret mellem 424 og 541 dages kælvningsinterval for at nævne de to yderpunkter.

Kælvning altid kritisk

Logikken bag forlænget laktation er at opnå færre kælvninger pr. år og dermed færre kalve og færre kvier. Dermed opnås også færre golddage pr. år og færre sygdomme pr. år.

Det sidste er relevant, fordi perioden omkring kælvning klart er den mest kritiske i en kos liv og der, hvor de fleste sygdomstilfælde opstår, og mellem halvdelen og to tredjedele af alle dyrlægebehandlinger sker.

SimHerd-beregningerne viser, at behandlinger pr. årsko kan reduceres med 19,7 procent ved at forlænge laktationsintervallet fra 13 til 17 måneder for alle køer.

Selvom forlænget laktation medfører et mindre ydelsesfald og mindre kødproduktion, giver gevinsterne ved færre kalve og kvier, færre golddage, et lavere foderforbrug og muligheden for at fodre med mere grovfoder især sidst i laktationen og derudover reducere grovfoderarealet et plus på bundlinjen.

I kombination med et lavere arbejdstidsforbrug og lavere udgifter til sygdom og reproduktion bliver det op til 950 kroner pr. årsko.

"Jeg vil helst formulere det på den måde, at i de scenarier, vi har regnet igennem, er der et muligt udfaldsrum fra nul til 950 kroner pr. årsko. For som nævnt afhænger det rigtig meget af driftslederens evne til at realisere gevinsterne. Her betyder det bl.a. noget hvilke laktationskurver, der i praksis kan opnås, og hvordan det frigjorte staldareal og grovfoderareal udnyttes", understreger Jesper Overgård Lehmann.

Beregningernes prisfølsomhed slår igennem på den måde, at stigende mælkepriser reducerer gevinsten ved forlænget kælvningsinterval, mens stigende foderpriser omvendt øger gevinsten.

Det er ikke alle køer, der er lige egnet til forlænget laktation.

Kvægbrugere splittede - det taler for og imod forlængede laktationerKvæg 26. februar · 09:18

Et godt sted at begynde for at prøve forlænget laktation af under egne forhold er ved at udskyde insemineringen af alle eller udvalgte førstekalvskøer.

De har generelt en fladere laktationskurve med et standard-ydelsesfald ifølge håndbøgerne fra 60 til 305 dage på 9,8 procent, mens det er markant højere ved for eksempel tredjekalvskøerne med 35,5 procent som standardfald fra 60 til 305 dage.

"Men vi har i praksis set mere flade laktationskurver i de besætninger, der praktiserer forlænget laktation, også ved de ældre køer. Men min forskning har ikke givet nogen forkromet løsning til at udpege de mest egnede køer efter første laktation. Det er blandt andet noget, der skal undersøges yderligere i år", forklarer Jesper Overgård Lehmann.

Dog peger faktorer og sammenhænge i retning af, at stabilt høj ydelse ved anden og tredje ydelseskontrol efter laktationen er en god indikator for, om en yngre eller ældre ko skal have forlænget laktationen.

"90 dage ser ud til at være et godt tidspunkt at tage beslutningen. Så er der stadig tid til at nå to insemineringer og 13 måneders kælvningsinterval, hvis ydelsen ikke indikerer en forlængelse", uddyber han.

De faktiske tal fra de fire undersøgte besætninger har desuden vist, at køer, der fik forlænget deres første laktation, gav mere mælk i anden laktation ift. køer med en ’normal’ længde på første laktation. Måske fordi de har været mere udvoksede, da de typisk har været et halvt år ældre.

Fokus på huldstyring

Mens nykælverens energi-underskud i starten af laktationen er uafhængig af kælvningsintervallet, giver forlænget laktation koen en længere ’genopbygningsperiode’ end ved 12 måneders kælvningsinterval.

Det kan så give nogle nye udfordringer. I de fire besætninger er set en klar tendens til stigende huldscore, jo længere kælvningsintervallet er. Dermed er der en risiko for uønsket høje huldværdier - konkret 3,25 til 3,75 - ved kælvning.

Det kan imødegås gennem ekstra fokus på huldstyring i besætningen eventuelt gennem gruppeopdeling og holdfodring med forskellige energikoncentrationer.

En anden mulighed er at inseminere køer med risiko for en for høj huldværdi tidligere end ca. 180 dage. De skal primært findes blandt de lavtydende køer tidligt i laktationen, viser erfaringerne.

Intet i undersøgelsesmaterialet tyder på, at forlænget laktation giver flere insemineringer pr. drægtighed, men det er noget, der undersøges nærmere i år.

Artiklen blev første gang publiceret i fagmagasinet Kvæg, januar 2017.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.