En af Danmarks største økologiske mælkeproducenter er gået konkurs

En af Danmarks største økologiske mælkeproducenter Jette Jacobsen fra gården Haugaard ved Gabøl er blevet erklæret konkurs. Det var en overraskelse for hende.

JydskeVestkysten kunne onsdag fortælle, at landmand Jette Jacobsen, der ejer gården Haugaard ved Gabøl vest for Haderslev, er gået konkurs. Hun var en af Danmarks største økologiske mælkeproducenter med 12 ansatte og 500 mælkekøer, der hver dag producerede 14.000 liter mælk til Arla Foods.

Torsdag fortalte hun til Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans, at konkursen kommer som en overraskelse for hende.

"Konkursen kommer totalt bag på mig. I slutningen af maj, fik jeg et brev fra banken om, at tingene går som de skal, og vi er ved at kunne lukke et forlig. Da jeg bliver kaldt over i banken, forventede jeg, at vi skal skrive under på den aftale. I stedet fortæller de mig, at de har valgt at erklære mig konkurs", siger Jette Jacobsen til Finans.

Konkursen kommer især som en overraskelse for hende, fordi gården kunne se frem til et millionoverskud i år. Alene I april måned var de 200.000 kr. over budget.

Landbrugsavisen.dk forsøger at få en kommentar fra Jette Jacobsen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.