

Billede 1 af 2
Af afdelingsleder Anders Fogh, Seges Innovation.
Seges Innovation afprøver netop nu sammen med VikingLivestock et nyt koncept, hvor en mælkeproducent indkøber kvier fra en af de bedste jerseybesætninger i Danmark. Kvierne er krydsninger mellem holsteinfædre og jerseymødre.
Vi ser flere fordele ved konceptet:
Højt avlsmæssigt niveau
For det første giver det mulighed for at få kvier med et højt niveau – både sundheds- og avlsmæssigt. Formålet er netop at producere højkvalitetskvier og ikke billige kvier. Derfor er det en forudsætning, at dyrene i den sælgende jerseybesætning har et har et højt NTM.
Ensartet størrelse og fuld krydsningsfrodighed
For det andet får man som køber af kvierne en ensartet gruppe af køer, der udviser fuld krydsningsfrodighed. Alle køerne er nemlig førstegangskrydsninger, så man undgår den størrelsesforskel, der kan opstå ved det, vi kalder rotations- eller zigzagkrydsning med jersey.
Mindre køer
For det tredje vil krydsningerne mellem holstein og jersey være mindre end renracede holsteinkøer, og de vil dermed passe rigtig godt ind i mange ældre, men velfungerende staldanlæg.
Kontakt Lars Kloster hos VikingLivestock eller Anders Fogh hos Seges Innovation, hvis du kunne tænke dig at prøve konceptet med at købe holstein x jerseykvier. VikingLivestock står for det praktiske og garanterer, at du altid har kvier af høj kvalitet.
Relaterede artikler
Kommentarer