Ender koen med at blive en klimaven?

Det sidste knapt halve år har køerne fået lidt medvind i klimadebatten. Den generelle forståelse er, at koen er en stor klimasynder, men flere fagfolk har taget den mere eller mindre i forsvar. 

Der har været mange argumenter i brug.

For eksempel, at man ikke kan sætte køer på samme skala som biler. Køer omsætter foder, der indgår i et naturligt kredsløb. Der er et input og et output hvert år – CO2 går i kredsløb. Køerne har fordøjet på den måde længe før, der kom klimaforandringer. Biler sender til gengæld CO2 fra fossile brændsler, noget der var gemt godt væk i jordens dyb ud i atmosfæren, og det bliver løbende til mere og mere. Biler og industri er vokset i antal i den periode, hvor klimaforandringerne er begyndt.

Der har også været henvist til mere konkrete målinger fra forskere i USA, hvor kødkvæg gik på større arealer og for så vidt gavnede klimaet ved at indgå i et kvæg- og plantesystem, hvor jordens indhold af kulstof steg mere end udledningen af kulstof i form af CO2 fra køerne. Det holder indtil en vis balance er nået og gælder på nogle jorder. Muligvis mange.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har regnet lidt på danske forhold, hvor køerne er med til at sikre, der er store græsarealer, der binder kulstof, der ellers var blevet til klimagasser. Også mere kulstof end køerne udleder som metan og CO2. Det er vigtigt at se på hele systemet. Hvis disse arealer blev pløjet op, og der blev dyrket korn, ville en stor mængde kulstof fra jorden blive frigivet og blive til CO2. Altså ville det få klimaproblemet til at vokse.

Klimaforsker Jørgen E. Olesen, AU, har flere gange været på banen. Selv om han fastholder, at køer ikke ligefrem er en del af klimaløsningen, så afviser han ikke fuldstændig de argumenter, der er lagt for dagen. Omvendt peger han dog også på at græsmarker ikke nødvendigvis ville blive til kornmarker, hvis køerne blev slagtet, de kunne jo også blive til skov, der binder endnu mere kulstof. Et andet argument er, at man kun kan øge kulstof i jord til en vis balance, hvorefter det ikke stiger længere, og at balancen går den forkerte vej igen, hvis man for eksempel holder op med at have køer på arealerne. 

Så vidt så godt. 

Argumenter skal selvfølgelig prøves af over for klimaeksperterne. Forskellen i forhold til tidligere er, at før kom der mange påstande om køer og klima og ikke så meget dokumentation. Efterhånden kommer der flere og flere dokumenterede påstande frem, der argumenterer for, at køerne måske ikke er så slemme, som folk går og tror. 

Om koen ligefrem bliver en klimaven er nok tvivlsom, men den er mere neutral end mange opfatter den.
Tydeligt er det i hvert fald, at der vil være stor forskel på, hvor mange kilo CO2 et kilo oksekød eller en litermælk giver anledning til, når det gælder udledning, alt efter hvilket system, de går i.

Det har alle i landbruget en opgave i at få længere ud i befolkningen. For hvis der er en større erkendelse af det, bliver det også nemmere politisk at finde en CO2-afgift, der ikke er altødelæggende for erhvervet. 
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus