Endnu en dansk rekord - danske mejeriprodukter er et hit over hele verden

Den danske mejerieksport endte sidste år på hele 20,9 milliarder kroner. Det er en stigning på fire milliarder kroner siden 2015, hvor eksporten stod i stampe.

Noget tyder på, at de danske mælkeprodukter som smør, ost og skyr for alvor er ved at bide sig fast i smagsløgene hos forbrugere over hele verden.

Den danske mejerieksport rundede i hvert fald et skarpt hjørne sidste år, da Danmark eksporterede mejeriprodukter for hele 20,9 milliarder kroner.

Det er ny rekord og en kraftig stigning fra 2016, hvor eksporten lå på 17,9 milliarder kroner.

Det fremgår af Landbrug & Fødevarers nye mejeristatistik, som netop er udkommet.

Til dels skyldes en del af forklaringen, at priserne på mælk på verdensmarkedet så småt har rettet sig. Men i grove træk har den danske eksport af mejeriprodukter fået momentum, så den tager en større bid af kagen af den samlede fødevareeksport.

Den samlede andel har været gradvist stigende siden 2017, hvor mejeriprodukternes andel af den samlede fødevareeksport lå på 14,6 procent - i 2017 var det tal steget til 17,6 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.