Lige pludselig høster økologiske mælkeproducenter op til 11.000-12.000 FE pr. hketar i kløvergræsset og kan fodre med græs med op til 27 procent råprotein pr. kg tørstof. Et proteinindhold, der gør det muligt at spare op til 1-400-1.500 kr. pr. årsko i dyrt indkøbt proteinfoder.
Årsagen er friskgræsfodring, altså fodring med store mængder friskhøstet græs på stald.
Men det er selvklart ikke den snilde irske friskgræshøster, som den økologiske mælkeproducent Jørgen S. Madsen med konceptet MaksiGrass de seneste tre år har solgt i Danmark, der i sig selv øger udbytterne.
30-40 procent mere protein
Nej, udbytterne i tørstof og råprotein har været der hele tiden, de er bare blevet reduceret voldsomt, fordi græsset førhen blev ensileret, er hans argument.
En tommelfingerregel fra de første års erfaringer med friskgræsfodring lyder ifølge Jørgen S. Madsen og en række brugere (primært økologiske mælkeproducenter), at tørstofudbyttet bliver 20-30 procent højere, mens proteinudbyttet bliver 30-40 procent højere, når græsset fodres op friskt i stedet for som ensilage.
Regnede baglæns
»Det er et stort problem, at man i dag lukker øjnene for det kæmpe gab, der er mellem forsøgsudbytter i kløvergræs og de nettoudbytter, der kan regnes ud et år efter, når ensilagen er opfodret«, siger Jørgen S. Madsen.
At ensilering medfører store tab fra mark til mælkekøletank, viste seniorforsker Troels Kristensen ved AU’s Institut for Agroøkologi i 2015 ved at beregne grovfoderudbytter ud fra kvægbrugs regnskabsdata i årene 2007-2011 om blandt andet mælkeleverance og besætningsstørrelse.
Han regnede baglæns, ligesom når der laves EFK’er ved afgræsning, ved at bruge tal for bedrifternes reelle mælkeproduktion, tilvækst og indkøb af tilskudfoder.
Resten måtte så være bedriftens eget grovfoder, og han kom frem til, at konventionelle mælkeproducenter i gennemsnit avlede 6831 FE/ha/år på alle arealer og i gennemsnit 7379 FE/ha/år på arealer i omdrift. For økologiske mælkeproducenter var de samme tal 5.116 og 5.480 FE/ha/år.
Stort ensileringstab
Tilbage i 2007 undersøgte Robotti-opfinderen og stifteren af AgroIntelli Ole Green som ung ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet hvad, der blev af 43.850 kg grovfoder, der blev høstet som nettoudbytte på en bestemt mark på ejendommen Rugballegaard og derefter ensileret.
Efter endt ensilering blev markudbyttet sammenholdt med, hvad der rent faktisk blev udfodret fra stakken. Der var i alt 16,9 procent mindre tilbage at fodre ud, hvoraf det største tab skyldtes selve ensileringsprocessen, som udgjorde 12,2 procent.
Læs mere om brugererfaringer med friskgræsfodring, rekordudbytter og potentielle udbyttetab i Aktuelt i fagmagasinet KVÆG, som udkommer i tirsdag 12. november.
Relaterede artikler
Kommentarer