Er det ikke lige fedt om køerne ejes af banken eller Dyne-Larsen?
Danske unge er eftersigende meget optagede af at skulle eje bedrifterne selv. Men gør det nogen forskel, om det er banken eller en investor, som bidrager med finansiel hjælp, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Det er op ad bakke, når vi skal finde danske unge, som vil etablere sig med mælkeproduktion sammen med en investor. Det er ikke umuligt, men det giver altså udfordringer.

Sådan lød det fra Sagros cheføkonom Morten Dahl Thomsen, da jeg forleden talte med ham i forbindelse med, at Sagro leder efter en ung landmand/kvinde, som vil gå i kompagniskab med en investor om et større kvægbrug.

Vi snakker et projekt med +1.000 køer, så det burde vække interesse hos de unge, som går med en drøm om at drive en stor mælkeproduktion.

Og jo, lige præcis den gruppe unge er derude, men de vil helst eje det hele selv, meddelte cheføkonomen tydeligt nedslået.

Ejerskabet

Det er landbrugets grundstof og stolthed - selvejet - som efter Morten Dahl Thomsens mening for lov at styre lidt for meget her i 2020. Selvejet er fint på mindre og mellemstore ejendomme, men vil man erhverve en ejendom, hvor købsprisen er smuttet forbi 35-40 mio. kr. kan man godt glemme, at eje det selv, mener økonomen. Kravet om en hvis andel ejerfinansiering kan ingen unge honorere og kravene fra långiverne bliver alt for snærende.

Vælger man omvendt at gå sammen med en type a la Lars Dyne Larsen eller lignende, kan man selv stille krav til pengeinstitutterne. Man kan sågar spille flere långivere ud mod hinanden og vælge det bedste og billigste tilbud på finansiering.

Og det kan ifølge cheføkonomen stadig være muligt at eje op til 50 procent af det samlede selskab, så man på papiret ender som ligeværdig partner.

Afdrag øger selvejet

Det kan synes noget forunderligt, hvis vi stadig står så fast på selvejet, at vi lader gode etableringsmuligheder i samarbejde med investorer passere forbi og leder videre efter en ny ejendom og et nyt pengeinstitut, som vil lægge de mange millioner ud.

Jeg forstår til fulde, at det giver drivkraft og motivation selv at eje et landbrug eller en hvilken som helst anden virksomhed. Men hvis banker, kreditforeninger, fonde osv. skal lægge alle pengene, hvor meget selvejer er man så? Selvejet stiger godt nok i takt med afdragene, men det kræver tålmodighed.

Mon ikke ejerfølelsen kan være ligeså stor, hvis det er en ekstern investor, som hjælper med finansieringen? Til investorens fordel taler formentlig en lavere forventning til forrentningen af pengene samt at investoren kan byde ind med erfaring og viden med at drive en virksomhed. Det er vel ikke værst, når man står som nyetableret og har tusind spørgsmål?

Hvad tænker du? 

Vil du gerne selv finde en investor eller ikke?

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.